Målgruppe

Hovedforløb

Fagområde

Kontor, Handel og Forretningsservice

Varighed

3 timer

Uddannelse

Kontor med specialer

Viden Om Data

Dette undervisningsforløb giver eleven en introduktion til kunstig intelligens, hvor eleven herefter skal forholde sig til kunstig intelligens og de tilhørende dilemmaer i deres egen praksis. Her skal de bl.a. diskutere, hvordan vi sikrer, at vi lever op til Danmarks digitaliseringsstrategier, herunder inklusion af borgere som er digitalt ekskluderede. Undervisningsforløbet henvender sig til elever på Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration, særlig til valgfaget: Borgeren i Centrum.

Beskrivelse

Man tænker måske ikke rigtig over, hvor mange gange i løbet af en dag, man er i kontakt med kunstig intelligens. Kunstig intelligens kan være rigtig mange ting, f.eks. når du bruger Google Maps til at finde rundt, når du får anbefalet en serie på Netflix, når du låser din telefon op med ansigtsgenkendelse og meget mere. Især i forbindelse med generativ AI, som f.eks. ChatGPT, er det blevet endnu mere vigtigt, at vi kender til teknologiens muligheder og faldgruber.

Ud over at få en introduktion til teknologien, vil eleverne skulle diskutere, hvordan vi sikrer inklusion af borgere, der i forvejen er digitalt ekskluderede. Derudover skal eleverne diskutere, hvordan de, som offentlige ansatte, kan bidrage til at klæde borgerne på i forhold til anvendelsen af kunstig intelligens.

Dette undervisningsforløb henvender sig til elever på hovedforløbets Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration – særligt i valgfaget: Borgeren i Centrum, ekspertniveau.

I dette forløb opfordres der til, at eleverne arbejder med forskellige AI-værktøjer. I nogle opgaver, vil det være markeret, hvilket AI-værktøj vi lægger op til at anvende. Men det er altid op til underviserne og eleverne hvilke værktøjer, I ønsker at anvende. Det er desuden en god idé at du, som underviser, tjekker op på skolens retningslinjer/politikker.

Du kan bladre direkte i undervisningsforløbet herunder.

Hvis du klikker på den turkise tekst herunder, vil e-bogen blive åbnet i en ny fane. Det link kan du kopiere og dele med dine elever.

Klik her og del linket med dine elever.

OBS! Log ind for at downloade den tilhørende lærervejledning og ordbog, som du finder nederst på denne side.

Læringsmål

  • Eleven har viden om borgernes mangfoldighed gennem brug af forskellige borgertyper/personas.
  • Eleven har forståelse for forskellige kommunikationsplatforme, herunder viden om de særlige muligheder og udfordringer.
  • Eleven har viden om nationale, regionale og kommunale digitaliseringsstrategier og en forståelse for, hvad de betyder for praksis f.eks. på egen arbejdsplads.
  • Eleven har kendskab til hvad henvendelsens karakter og anvende dette kendskab ved at levere den bedste og mest effektive service i den enkelte situation.
  • Eleven har kendskab til egne, lokale politikker og strategier på digitaliseringsområdet og kunne vurdere, hvilken betydning de har i praksis for den service, der leveres på egen arbejdsplads.

Materialet er blevet downloadet af 16 brugere.

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.