Målgruppe
EUD GF2, EUX, Hovedforløb
EUD GF2, EUX, Hovedforløb
Kontor, handel og forretning service
4 timer 00 minutter
Detailhandel med specialer, Handelsuddannelse med specialer
Titel: Giver teknologi bedre kundeservice?
Dette forløb er udviklet til GF2, USF detail og kan med fordel også anvendes på hovedforløbets detailuddannelse.
Efter endt forløb skal eleverne have en forståelse for, hvordan man ved hjælp af teknologi og data kan arbejde mere målrettet med kundeservice i detailhandlen. Dette vil være til glæde for såvel kunden som forretningen.
Forløbet egner sig desuden til Afsætning B/C, Erhvervsinformatik B samt Innovation C.
Detailhandlen er voldsomt under pres fra nethandlen, hvor flere og flere mennesker lægger deres køb. Det gælder både dagligvareindkøb, men især forbrugsvarer, som fx tøj, handles i høj grad på nettet. Det er svært for de fysiske butikker at konkurrere med netbutikker på prisen, fordi de fysiske butikker ofte har højere omkostninger til fx husleje. I en analyse, foretaget af FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) i 2018, svarer hver tredje forbruger, at de forventer at handle mere på nettet i 2019. I en anden analyse, også foretaget af FDIH fra 2018, viser det sig, at godt hver tredje netforbruger handler dagligvarer online, og det tal vil stige de næste par år.
Har du tidligere oplevet at blive serviceret af en form for teknologi? Har du eksempelvis din indkøbsliste på en app på telefonen? Eller har du gjort brug af prisscannere i butikken for at finde prisen på en vare?
Teknologi er blevet en stor del af vores hverdag, og det gælder også, når vi handler. Dette forløb omhandler kundeservice og teknologi i detailbranchen. Du vil her få kendskab til, hvordan ny teknologi kan hjælpe med at løse kundeserviceopgaver i butikker. Teknologien hjælper ikke alene kunderne og servicerer dem, den hjælper og aflaster også medarbejderne, så de kan fokusere på andre opgaver.
I forløbet vil du også stifte bekendskab med, hvordan butikker kan bruge de data, som bliver skabt af de teknologier, som yder kundeservice for kunden. Efter dette forløb vil du have opnået en viden om, hvordan ny teknologi kan skabe bedre oplevelser for kunder samt afhjælpe medarbejdere i forhold til opgaver omkring kundeservice i det daglige. Til sidst vil du også lære om hvilken slags kundeservice, der ikke kan løses af ny teknologi
Undervisningsforløbet skal klæde dig på til at kunne løse udfordringen:
„Hvordan kan du forbedre kundeservice ved hjælp af teknologi?“