Platformen er den centrale spiller i den nye økonomi. Platformen matcher ressourcer og behov og koordinerer deltagere omkring en løsning ved at indsamle og analysere enorme mængder data. Der er især én type platform, der har fået megen opmærksomhed: De taxalignende transporttjenester Uber, Lyft eller Didi Kuaidi, der på rekordtid har bredt sig over det meste af kloden. Taxatjenesterne er et meget klart eksempel på, hvordan platforme fungerer, og hvordan de fundamentalt kan udfordre de eksisterende forretningsmodeller.
Hesseldahl, P. (2017). We-Economy. Gjern: forlagene Hovedland og Bogan. S. 62.

Så hvor deleøkonomien er fokuseret omkring produkter som deles, er platformsøkonomien i højere grad centraliseret omkring services. ”Platformsøkonomien handler om at være bindeled mellem to grupper, som begge har noget på spil” (Haug, 2017, s. 86).  Det unikke ved platformene, og grunden til, at vi har valgt at se nærmere på dem, er, at platformene indeholder og ejer en masse data om brugernes adfærd. Vi vil derfor se mere på mulighederne i platformsøkonomien og på, hvordan elevernes virksomheder aktivt kan gøre brug af løsninger eller ligefrem skabe nye.

Kilde:
Hesseldahl
, P. (2017). We-Economy. Gjern: forlagene Hovedland og Bogan.
Haug
, A. (2017). Fremtiden tilhører de frygtløse. København K: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.