Udviklerseminar: Dataforståelse

Dato / Tid

11. november 2020 - 12. november 2020

Kl. 9:00 - 16:00

Sted

Aalborg handelsskole
Langagervej 16
9220 Aalborg Ø

 

Når du tilmelder dig et udviklerseminar, skal du udvikle dit eget undervisningsforløb. Undervisningsforløbet bliver frit tilgængeligt for alle interesserede brugere på Videnscentrets platform e-læringsplatform Moodle.

Du kan læse mere om vores udviklerseminarer på linket nederst på siden.

Beskrivelse af emnet Dataforståelse:

Det er svært at finde en virksomhed i dag, der ikke arbejder med data i et eller andet omfang. Datadrevne virksomheder, eller med andre ord, virksomheder, der integrerer data i deres forretningsprocesser, bruger dermed databaseret viden til at forme deres fremtidige strategier inden for alt lige fra marketingkampagner til økonomistyring.

Det handler for virksomhederne om at udnytte al den data, de indsamler, og for at kunne gøre det, er der brug for dataforståelse.

Vi har i forvejen udgivet forløb omkring Dataindsamling og Bearbejdning af data samt Dataforståelse og validitet alle til hovedforløbets kontoruddannelse med specialer, men emnet er langt fra udtømt, og vi forestiller os, at lave forløb omkring analyse af data, præsentation af data, data storytelling samt Gravity of data – dét at placere sin forretning, der hvor der er data. Som udvikler får du lov til at byde ind med lige præcis det emne, som du finder interessant i forhold til de fag, du underviser i, hvad enten du er grund- eller hovedforløbsunderviser.

Relevans for speciale(r)

Udviklerseminaret henvender sig til flere specialer, og vi er interesserede i at få udviklet forløb til grundforløbsfag også.  Fag som Informationsteknologi og Samfundsfag vil være særligt relevante, fordi der arbejdes med samspillet mellem teknologi, samfund og arbejdsliv.

Du vil også kunne lave gode undervisningsforløb til kontor-, handel- og detailuddannelsen, hvor eleven skal forholde sig til nogle samfundsudfordringer, og hvordan teknologi kan hjælpe med netop dette.

Datoer:

11.-12. November 2020: Dataforståelse
14. December 2020: Opfølgningsdag på IBC i Kolding 

Bemærk, at seminaret afholdes over tre dage. Når du tilmelder dig et seminar, forpligter du dig til at deltage alle tre dage.

For at deltage i et udviklerseminar skal du være underviser fra en af Viden om datas partnerskoler.