Dato / Tid

14. juni 2021

Kl. 14:00 - 16:00

Sted

Online

Vi går i dybden med emnet 'Abonnementsmodeller' i en to timers session, hvor vi tager udgangspunkt i praktiske eksempler på amerikanske virksomheders brug af abonnementsordninger. Vi kommer omkring: Hvad er en abonnementsordning, hvilke typer af abonnementsordninger findes der, og hvilke fordele og ulemper er der ved denne forretningsmodel?

På denne side kan du læse mere og tilmelde dig webinaret:

Silicon Valley | Streaming & Fitness – Abonnementsmodeller i USA

Dato: 14. juni kl. 14.00-16.00

På dette webinar ser vi nærmere på streaming- og fitnesstjenester i USA, ‘The Subscription Economy’. Fællesnævneren er her den abonnementsbaseret forretningsmodel. Hvor mange gange har du ikke set et rødt ”SUBSCRIBE HERE” ikon?

Abonnementsmodeller eksploderer i USA, hvor man kan man abonnere på alt fra bacon til barberblade. Et velkendt eksempel er især amerikanske Netflix, som endda er den mest populære abonnementstjeneste i Danmark. Eleverne kan derfor glæde sig til at høre mere om, hvorfor streamingstjenester, som Netflix, Amazon Prime, Disney+, Apple+, Hulu og lignende hitter i USA, og hvordan de bruger vores data til at skræddersy din oplevelse på platformen. Derudover vil vi også præsentere fitnesstjenester, som har taget det amerikanske marked med storm. I stedet for at hoppe ned i det lokale træningscentre, vil amerikanerne nu hellere bruge deres spinning-cykel eller yogamåtte derhjemme og blive undervist igennem en skærm.

Hvad abonnerer amerikanerne egentlig selv på, hvorfor skal man vælge abonnementsmodellen frem for en traditionel forretningsmodel, og hvad er fordelene for kunderne såvel som virksomhederne? Dette vil vi belyse i webinaret ”The Subscription Economy: Streaming- og Fitnessabonnementer i USA.”

Webinaret er designet til at give gode eksempler og cases på abonnementstjenester med indbygget arbejdsspørgsmål for både at skabe refleksion og diskussion, som kan give stof til eftertanke hos de danske erhvervsskoleelever, hvad enten de går på grundforløb eller arbejder inden for handel, offentlig administration, detail eller andre erhverv. Dertil giver webinaret indblik i, hvorfor abonnementstjenester oplever kraftig vækst som forventes at fortsætte.

Webinaret tager dig og dine elever med på en digital studietur til Silicon Valley i et 2 timers live event.

Program (med forbehold for ændringer)

14:00-14:05: Velkomst & introduktion

14:05-14:45: The Subscription Economy, Abonnementsmodeller: Streaming

14:45-15:05: Gruppearbejde

15:05-15:10: Opsamling

15:10-15:20 PAUSE

15:20-15:55: Abonnementsmodeller: Fitness, Den ultimative abonnementsmodel

15:55-16:00: Farvel og tak v. Viden om data

Tag med hvis du og dine elever interesserer jer for udviklingen på det enorme forretningsområde, amerikanerne kalder ‘The Subscription economy’, og du gerne vil have forretningsmodellerne belyst på en levende og praksisnær måde.

PS: Hvis du ikke har mulighed for at tage elever med, er du selvfølgelig stadig velkommen.

Forberedelse

Som forberedelse kan eleverne med fordel læse nedenstående artikler.

De to første er fra danske Subscrybe, den tredje er på engelsk og her kan du som underviser selv vurdere, om den egner sig til dine elever.

Sidst med ikke mindst har vi en podcast, også på dansk. Varighed: 46. min.

Det er desværre ikke længere muligt, at tilmelde sig til webinaret.

Ina Hensel

Har du spørgsmål?

Ina Hensel
Kommunikationsansvarlig og faglig konsulent