Dato / Tid

25. marts 2021

Kl. 12:30 - 14:30

Sted

Online

Kan spil og leg blive til data og forretning? Få rabat på dine indkøb ved at invitere din mor og moster til at købe det samme som dig via sociale medier. Eller spil dig til mere bæredygtighed inde i din mobilepay. Kan man ændre adfærd for forbrugere og borgere ved at gøre alt til en leg? Og er det okay at gøre? Tag med på andet webinar i serien China Update, hvor vi kigger på, hvordan det ser ud i Kina, og diskuterer om det kan være en del af fremtiden.

WEBINARET ER AFHOLDT

China Update: Gamification & adfærdsmønstre

Dato: 25. marts kl. 12.30-14.30

Kina er et af verdens største markeder for gaming, men det er ikke kun i computerspil, at underholdning og leg bliver bragt i spil. Platforme for mobile betalinger er meget mere sofistikerede end vi kender dem, og det gør en høj grad af handel, betaling og gamification mulig.

På dette webinar dykker vi ned i, hvordan gamification (leg og spil) blandt andet bliver brugt til at drive salg og påvirke adfærd. Det gælder både, når man skal få borgerne til at tænke på egne bæredygtige handlinger, men også når de største handelsplatforme vil have dig til at bruge mere tid på platformen, forstå din adfærd og få dig til at drive flere kunder ind via dine egne sociale relationer og sociale netværk.

Forestil dig, at du kan få 80% rabat på alt fra jordbær til høretelefoner eller dit næste sofabord. Men det kræver lige, at du får mindst 20 andre til at købe det samme som dig, så I samlet set køber ét parti. Alt du skal gøre er at klikke på en knap i en app, og så dele det på dine sociale medier eller sende besked ud til dem i dit netværk, som du tror vil købe ind ”sammen med dig”. Det kan også være, at du op til Black Friday er villig til at passe en virtuel kat, tjekke at den får mad og vand hver dag, hvis du til gengæld får rabatkuponer til det store udsalg. Vil du være villig til at lege med?

Line Heidenheim Juul fra China Experience fortæller om, hvor langt man er i Kina og drager perspektiver til vores hverdag i Danmark. Der kan være både fordele og ulemper ved nogle af de kinesiske modeller, men der er ingen tvivl om at der er stor inspiration at hente, når man taler om hvordan datadrevne forretningsmodeller udvikler sig. Ideen om at bruge leg til at påvirke adfærd kan anvendes både når man tænker på kommercielle aspekter, men ligeledes inden for fag og områder, hvor man ønsker, at borgere eller grupper kan ændre adfærdsmønstre  – eller hvis man ønsker at formidle information på en anderledes og mere engagerende måde.

Webinaret er designet til at give en masse gode eksempler og cases, og med nogle arbejdsspørgsmål skabe debat og diskussion, som kan give stof til eftertanke hos de danske erhvervsskoleelever, hvad enten de går på grundforløb eller arbejder inden for handel, offentlig administration, detail eller andre erhverv, hvor teknologi i de kommende år vil spille en større rolle, og i nogle tilfælde ændre arbejdsopgaver.

Webinaret tager dig og dine elever med på en digital studietur til Kina i et 2 timers live event.

Program (med forbehold for ændringer)

  • Velkomst
  • Introduktion til Gamification
  • Eksempler på Gamification i Kina
  • Kort spørgerunde før pausen
  • Pause (15 minuter)
  • Reflektions-/arbejdsspørgsmål, hvor eleverne går ud i grupper
  • Spørgerunde og opsamling
  • Tak for i dag.

Tag med, hvis du interesserer dig for samspillet mellem mennesker og teknologi, og hvis dine elever har interesse for, hvordan gamification og socialisering af shoppingoplevelsen kan få indflydelse på deres dagligdag i fremtiden.

Forberedelse

Som forberedelse kan eleverne med fordel læse de to nedenstående artikler.

Den første kommer med eksempler på, hvordan gamification kan motivere til bedre adfærd (DANSK), mens den anden stiller skarpt på, hvad begrebet ‘social shopping’ er, og kommer med eksempler på, hvordan Kina bruger gamification til at ‘nudge’ millioner af brugere til at shoppe på en ny måde, men også til at opføre sig mere bæredygtigt (ENGELSK).

Webinaret er afholdt og tilmelding er ikke længere mulig

Line og Peter