Dato / Tid

11. maj 2021

Kl. 12:30 - 14:30

Sted

Online

Bæredygtighed, verdensmål & cirkulær økonomi - i verdens folkerigeste land. Hvor betydningsfuld er Kina i den globale klimakamp, hvor langt er de, og hvordan kan data være afgørende for at Kina og dermed verden kan nå de ambitiøse klimamål? Deltag på det tredje webinar i rækken af i alt seks China Update webinarer.

Kina er verdens største C02 udleder, men har lovet at blive C02 neutral allerede i 2060. Det betyder, at der skal massive investeringer til i grøn energi, men hvilke muligheder og udfordringer giver det os i Danmark og Europa? Hvordan kan man bruge data og teknologi til at nå verdensmålene?

På denne side kan du læse mere og tilmelde dig webinaret:

China Update: Bæredygtighed, Verdensmål & Cirkulær økonomi

– i verdens folkerigeste land.

Dato: 11. maj kl. 12.30-14.30

På dette webinar ser vi nærmere på bæredygtighed, verdensmål og cirkulær økonomi i Kina. Udover at være verdens mest folkerige land, er det nu også det land i verden, som investerer mest i vedvarende energikilder. Det er også Kina som har de fleste el-biler på vejene og verdens største flåde af el-busser.

Men både Kina og verden står overfor store udfordringer, hvis det skal lykkes at nå i mål med de 17 verdensmål. Der er dog eksempler på, hvordan teknologi kan være med til at nå nogle af disse. Blandt andet kan man bruge billede-genkendelse og data til at overvåge vindmøller, man kan bruge data og teknologi til at optimere trafikken og spare C02 eller blive bedre til at udnytte vand og andre ressourcer i takt med den stigende urbanisering. På dette webinar ser vi på nogle af de store udfordringer, men også på nogle af løsningerne.

Line Heidenheim Juul fra China Experience fortæller om, hvor langt man er i Kina og hvad vi kan forvente at se mere af i forhold til den grønne omstilling og bæredygtigheden. Derudover har vi denne gang Nikolaj Moesgaard med som gæstespeaker. Nikolaj er co-founder af Impact Intelligence, en datadreven research virksomhed, som arbejder med muligheder inden for bæredygtige forretningsmodeller- i Kina.

Der bliver på webinaret draget perspektiver til vores hverdag i Danmark. Vi arbejder nemlig også med bæredygtigheden og på den cirkulære økonomi har vi også brug for at udvikle os. Og det kan skabe nogle muligheder mellem Danmark og Kina, som både den kommercielle og offentlige sektor kan bidrage til.

Webinaret er designet til at give en masse gode eksempler og cases, og med nogle arbejdsspørgsmål skabe debat og diskussion, som kan give stof til eftertanke hos de danske erhvervsskoleelever, hvad enten de går på grundforløb eller arbejder inden for handel, offentlig administration, detail eller andre erhverv, hvor den globale udvikling både på det kommercielle, politiske og diplomatiske område kommer til at have indflydelse på os, og hvordan vores interesser passer ind i den globale dagsorden.

Det er også værd at lytte med, hvis du eller dine elever interesserer sig for global bæredygtighed og verdensmål, da Kina allerede spiller en central rolle, og det kun vil blive vigtigere at forstå den nye supermagts position og hvad Danmark har af muligheder.

Webinaret tager dig og dine elever med på en digital studietur til Kina i et 2 timers live event.

Program (med forbehold for ændringer)

  • 12:30-12:35 Velkommen
  • 12:35-13:05 Hvad sker der i Kina på bæredygtighedsfronten og hvordan kan teknologi og data være nyttigt? V. Line Juul, China Experience
  • 13:05-13:15 Pause
  • 13:15-13:45 Cirkulær økonomi i Kina. V. Nikolaj Moesgaard, Impact intelligence (inklusiv spørgerunde, cirka 10 min)
  • 13:45-14:10 Gruppearbejde
  • 14:10-14:25 Opsamling
  • 14:25-14:30 Farvel og tak

Tag med, hvis du interesserer dig for hvordan man arbejder med teknologi og data i forbindelse med bæredygtighed og verdensmålene.

PS: Hvis du ikke har mulighed for at tage elever med, er du selvfølgelig stadig velkommen.

Forberedelse

Som forberedelse kan elever med fordel læse de to nedenstående artikler.

Den første forklarer ved eksemplificering, hvad cirkulær økonomi og bæredygtighed er, mens den anden ser på de tre største megatrends i Kina.

Webinaret er afholdt og tilmelding er ikke længere mulig

Line og Peter