Bæredygtighed - Inner Development Goals, IDG

Inner Development Goals, IDG

Definition

IDG er et svensk framework, udviklet af en gruppe internationale forskere og eksperter, som pendant til FN´s 17 verdensmål. Formålet er at fremme og træne de indre kompetencer som skal til, for at vi når i mål med den grønne omstilling.

Lær om IDG på workshops og få besøg af en gæsteunderviser

Vores Inner Development Goals konsulent, Emilie kan bookes hvis undervisere, ledelse eller elever ønsker at viden mere om tankerne bag IDG og prøve hvordan meditation, mindfulness og visdomstraditioner, kan fremme indre balance, minimere stress og skærpe evnen til nærvær. Emilie har 30+ års erfaring med meditation, er certificeret træner i meditation og i Mindful leadership fra New York universitet. Hun har selv brugt visdomstraditioner som et effektivt redskab til at drive en forretning.

IDG og Verdensmålene supplerer hinanden

Workshop for undervisere, ledelse og konsulenter på erhvervsuddannelserne og AMU

Emilie arbejder med IDG´erne, som en ramme for hvordan vi kan træne den indre bæredygtighed. Via didaktisk facilitering og kreative processer, bringer hun dem i spil i et mere oplevelsesbetonet rum, fremfor den gængse læringsmodel, hvor vi ofte udelukkende bruger hovedet og forståelsen. Det kan helt konkret være at snakke om hvordan det føles at stå i en cirkel fremfor på linje. Dette kan give en masse dynamik til hvis klassen skal lære om cirkulær økonomi, træne at tænke anderledes og være mere agile og nysgerrige mentalt.

Hun kan bookes hvis ledelsen og undervisere vil lære konkret om IDG samt hvis underviserne har brug for inspiration til hvordan man i deres respektive fag, kan bringe IDG´erne i spil, for at guide og vække det grønne mindset hos eleverne.

Få besøg af en gæsteunderviser i din klasse

Emilie  kan bookes som oplægsholder til din klasse, hvor hun bringer sin egen rejse som iværksætter i spil. En rejse hvor det at drive en forretning efterhånden smeltede sammen med det at være optaget af indre udvikling. Emilie har nemlig erfaret på egen krop, hvordan indre transformation kan skabe store ydre resultater. Den læring brænder hun for at give videre til unge mennesker, så de kan styrkes i deres indre kompas og lære at navigere i en verden i opbrud.

Workshoppen kan tilpasses det fag eller det projekt klassen er i gang med, ring eller skriv til Emilie, så kommer hun med et oplæg, der passer jer, der hvor I er nu.

Har du spørgsmål?

Emilie MogensenIDG konsulent+45 2528 4211 evmo@videnomdata.dk

Skrevet 24.08.23

Til forsiden