Podcast | Cirkulær forretningsudvikling med Kim Hjerrild

Her kan du lytte til vores podcast med indhold, inden for emnet Cirkulær forretningsudvikling , som du sammen med de dertilhørende arbejdsspørgsmål aktivt kan tage i brug i undervisningen med det samme. Vi inddrager som altid faglige eksperter, der deler deres viden fra erhvervslivet med os. Denne podcastepisode henvender sig primært til handelsuddannelsen.

I denne podcastepisode om Cirkulær forretningsudvikling, har vi besøg af:

  • Kim Hjerrild, Projektleder på cirkulær økonomi hos Lifestyle & Design Cluster.

Er podcasten relevant for min undervisning?

For at gøre det nemt for dig, der underviser, at danne dig et overblik over om podcasten passer ind i din undervisning, har vi i det nedenstående hæfte fundet frem til de fag og emner på grundforløb og hovedforløb, der taler ind i podcasten.

Vi har desuden fundet målpinde/læringsmål, som du kan sætte flueben ved, hvis du inddrager podcasten i din undervisning.

Arbejdsspørgsmål til podcastepisoden om Cirkulær forretningsudvikling med Kim Hjerrild

De fem første afsnit henvender sig særdeles godt til faget samfundsfag, mens de resterende 7 afsnit i den grad henvender sig til faget supplerende vare- eller produktkundskab, b (1545), der udbydes på handelsuddannelsen.

(1) Introduktion

  1. Hvad laver Kim Hjerrild til daglig hos Lifestyle & Design Cluster?

(2) Hvorfor er klimakrisen vores generations største opgave?

  1. Hvorfor er klimakrisen så alvorlig?
  2. Hvad menes der med biodiversitet og biodiversitetskrisen? (Tag gerne internettet i brug)
  3. Hvilke konsekvenser har klimakrisen?

(3) Er cirkulær økonomi en moderne eller traditionel tilgang til vores verden?

  1. Hvad menes der med den industrielle periode? (Tag gerne internettet i brug)
  2. Hvilken rolle spiller historien, når det kommer til cirkulær økonomi?
    1. Kom med eksempler på hvordan man i ”gamle” dage allerede gjorde brug af den cirkulære tankegang.

(4) Hvilken rolle spiller Danmark i klimakrisen?

  1. Hvad er Danmark især gode til, når det kommer til klimakrisen?
  2. Hvad er Danmark ikke gode til, når det kommer til klimakrisen?
    1. Hvorfor tror du, vi i Danmark er så dårlige til dette?

(5) Hvilke typer økonomier findes der?

  1. Hvilke typer økonomier findes der?
  2. Hvad er forskellen på de to økonomier?
  3. Hvad er forsyningspolitik? (Tag gerne internettet i brug)
  4. Hvilken rolle spiller forsyningspolitikken i klimakrisen?

(6) Hvad kan vi gøre for at fremme cirkulær økonomi?

  1. Hvad handler sommerfuglemodellen om? (Tag gerne internettet i brug)
    1. Hvilke elementer består modellen af?
  2. Hvilken branche er længst fremme i forhold til cirkulær økonomi?

(7) Hvordan vil værdikæden ændres, når virksomheder arbejder cirkulært?

  1. Hvilken effekt kommer det til at have på værdikæden, når virksomheder arbejder cirkulært?
  2. Hvilken indvirkning kommer den cirkulære tankegang til at have på måden, virksomheder ser leverandørerne på?

(8) Hvilke værktøjer kan virksomheder bruge til at holde øje med deres påvirkning af miljøet?

  1. Hvad er en baseline beregning?
  2. Hvad kan virksomhederne anvende denne baseline beregning til?
  3. Undersøg hvad klimakompasset 2.0. (Tag internettet i brug)
    1. Hvad kan virksomheder anvende klimakompasset?

(9) Kan det betale sig for virksomheder at omstille sig hurtigt til cirkulær økonomi?

  1. Hvorfor bør alle virksomheder kigge ind i cirkulær økonomi ifølge Kim?
  2. Hvorfor bliver virksomhederne presset til at arbejde mere cirkulært?

(10) Hvorfor har du valgt at arbejde med klimaet og cirkulær økonomi?

  1. Hvorfor har Kim valgt at arbejde med klimaet og den cirkulære økonomi?

(11) Hvad skal elever gøre, hvis de vil handle på dem cirkulære tankegang?

  1. Hvad kan du gøre for at gøre din praktikvirksomhed mere cirkulær?

(12) Er der eksempler på danske virksomheder, som er dygtige til at arbejde cirkulært?

  1. Hvilke danske virksomheder har været gode til at arbejde cirkulært?
    1. Hvad har de gjort?

 

Du kan lytte til alle vores podcastepisoder på SoundCloud.
God fornøjelse!