Her kan du lytte til vores podcast med indhold, inden for emnet Cirkulær forretningsudvikling , som du sammen med de dertilhørende arbejdsspørgsmål aktivt kan tage i brug i undervisningen med det samme. Vi inddrager som altid faglige eksperter, der deler deres viden fra erhvervslivet med os. Denne podcastepisode henvender sig primært til afsætning.

I denne podcastepisode om Cirkulær forretningsudvikling, har vi besøg af:

  • Jan Rohde, Stifteren af virksomheden GreenDozer

Er podcasten relevant for min undervisning?

For at gøre det nemt for dig, der underviser, at danne dig et overblik over om podcasten passer ind i din undervisning, har vi i det nedenstående hæfte fundet frem til de fag og emner på grundforløb og hovedforløb, der taler ind i podcasten.

Vi har desuden fundet målpinde/læringsmål, som du kan sætte flueben ved, hvis du inddrager podcasten i din undervisning.

Arbejdsspørgsmål til podcastepisoden om Cirkulær forretningsudvikling med Jan Rohde fra GreenDozer

Præsentation

  1. Hvem er Jan Rohde? Hvilken baggrund har Jan?

Hvordan startede GreenDozer?

  1. Hvordan fik Jan ideen til GreenDozer? Kom ind på affalds-aspektet.
  2. Hvad laver GreenDozer? (Tag gerne internettet i brug)

Hvad er cirkulær økonomi for dig?

  1. Forklar med egne ord hvad cirkulær økonomi er. (Tag gerne internettet i brug)
  2. Hvilken rolle spiller økonomien for Jan, når det kommer til cirkulær økonomi?

Hvordan kan det være, at andre ikke sælger genbrugs byggematerialer?

  1. Hvilken rolle spiller Jans professionelle fortid i udarbejdelsen af virksomheden GreenDozer?

Forskellen på at arbejde analogt og digitalt

  1. Hvad er forskellen på analogt versus digitalt arbejde?
  2. Hvorfor er det vigtigt for Jan, at GreenDozer er digital?

Hvordan arbejder GreenDozer med deres forretningsmodel?

  1. Hvordan ser GreenDozers forretningsmodel ud? (Kom ind på de cirkulære aspekter)

Kan I se en stigende efterspørgsel på cirkulære byggematerialer?

  1. Hvilke drivere er med til at øge efterspørgslen på cirkulære byggematerialer? (Kom ind på hvilken rolle lovgivningen har)

Hvordan sikrer I kvaliteten på jeres genbrugsprodukter?

  1. Hvordan sikrer GreenDozer, at kvaliteten på deres genbrugsprodukter er ok? (Kom ind på erhvervsforsikringen)

Sælger I flest overskudsvarer eller genbrugte produkter?

  1. Hvilken udvikling håber Jan, at de genbrugte produkter får?

Har I oplevet en ændring i forhold til jeres målgruppe siden GreenDozer startede?

  1. Hvem er GreenDozers primære målgruppe?
  2. Hvem drømmer GreenDozer om, bliver deres primære målgruppe? Hvorfor drømmer de om netop denne målgruppe?

Skal jeg købe nyt eller brugt?

  1. Hvilken rolle kommer de brugte materialer til at få i fremtiden? Kom ind på CO2 begrebet. (Tag gerne internettet i brug)

Er det en spændende tid at komme ind i byggebranchen som elev?

  1. Hvorfor er det en spændende tid i byggebranchen set ud fra et bæredygtigt perspektiv? Kom ind på den forandring uddannelserne oplever lige nu.

GreenDozer (og Danmarks) vision for at arbejde cirkulært i fremtiden.

  1. Hvilken ambition har Jan i forhold til GreenDozer og byggebranchen?

Du kan lytte til alle vores podcastepisoder på SoundCloud.
God fornøjelse!