
Podcast | Energinet - Grundforløb
Her kan du lytte til vores podcast med indhold inden for emnet data og grøn omstilling, som du sammen med de dertilhørende arbejdsspørgsmål aktivt kan tage i brug i undervisningen med det samme. Vi inddrager som altid faglige eksperter, der deler deres viden fra erhvervslivet med os.
I denne Energinet podcastepisode henvendt til grundforløbslever taler vi med:
- Christian Adelhardt, Forretningsudvikler Datahub ved Energinet
- Vicki Damgård Jeppson, Kommunikationskoordinator ved Energinet
Er podcasten relevant for min undervisning?
For at gøre det nemt for dig, der underviser, at danne dig et overblik over om podcasten passer ind i din undervisning, har vi i det nedenstående hæfte fundet frem til de fag og emner på grundforløb og hovedforløb, der taler ind i podcasten.
Vi har desuden fundet målpinde/læringsmål, som du kan sætte flueben ved, hvis du inddrager podcasten i din undervisning.
Arbejdsspørgsmål til Energinet podcastepisoden til grundforløbselever:
OBS: Podcasten tager ca. 17 min.
- Hvad arbejder Christian Adelhardt med?
- Hvad laver en kommunikationskoordinator?
- Beskriv virksomheden Energinet.
- Hvilken rolle spiller data for virksomheden?
- Hvad vil det sige at være statsejet? (Tag gerne internettet i brug)
- Hvordan arbejder Energinet med grøn omstilling?
- Hvad betyder det for samfundet, at Energinet arbejder med den grønne omstilling?
- Hvad er forskellen på grøn og sort energi?
- Hvorfor skal vi forbrugere have et valg om grøn versus sort energi?
- Kom gerne ind på FN’s rolle
- Hvorfor skal man tjekke DMI, når man skal vaske sit tøj?
- Kom ind på begrebet vejrdata.
- Lav en liste over daglige devices du anvender, som bruger anvender energi. (Husk at varmt vand i bruseren også bruger energi)
- Er du overrasket over, hvor afhængig du er af energi? Begrund dit svar!
- Hvad gør du for at spare på dit energiforbrug?
- Christian kommer med nogle gode ideer til at spare på energien. Han kommer specifikt med to eksempler. Hvad handler de to eksempler om?
- Hvordan kan man anvende data til at træffe bedre beslutninger?
- Hvilken betydning kan det have på samfundet?
Du kan lytte til alle vores podcastepisoder på SoundCloud.
God fornøjelse!
Har du set, at vi også har virksomhedscases om Energinet til grundforløbselever?
