Her kan du lytte til vores podcast med indhold, inden for emnet Forudsigelige analyser, som du sammen med de dertilhørende arbejdsspørgsmål aktivt kan tage i brug i undervisningen med det samme. Vi inddrager som altid faglige eksperter, der deler deres viden fra erhvervslivet med os.

I denne podcastepisode om Forudsigelige analyser har vi besøg af:

  • Lasse Rasmussen, Supply Chain Analyst ved Velux.

Er podcasten relevant for min undervisning?

For at gøre det nemt for dig, der underviser, at danne dig et overblik over om podcasten passer ind i din undervisning, har vi i det nedenstående hæfte fundet frem til de fag og emner på grundforløb og hovedforløb, der taler ind i podcasten.

Vi har desuden fundet målpinde/læringsmål, som du kan sætte flueben ved, hvis du inddrager podcasten i din undervisning.

Arbejdsspørgsmål til podcastepisoden om Forudsigelige analyser

Introduktion:

  1. Hvad betyder begrebet ”Forudsigelige analyser”? (Dette spørgsmål skal besvares FØR, du lytter til selve podcasten.)
  2. Hvad arbejder Lasse med?
  3. Med egne ord skal du forklare begrebet forsyningskæde.

 

Hvilke data bruger I til at lave forudsigelige analyser?

  1. Hvilke steps går virksomheden Velux igennem, når de skal lave forudsige analyser? Hvilke data kigger de på?
  2. Hvilke forhold kan gå ind og påvirke virksomhedens salg? Hvilke forhold kan gå ind og påvirke salget ved din praktikvirksomhed?
  3. Hvordan kan det være, vejret spiller ind på Velux’ salg?

 

Hvordan vælger du hvilke data, du skal bruge?

  1. Lasse snakker om en grundlæggende ting, når det kommer til forecasting. Hvad handler det om?
  2. Hvad er vigtigt, når man arbejder med forudsigelige analyser ifølge Lasse? Hvorfor er det step vigtigt?

 

Hvor kan du bruge forudsigelige analyser?

  1. Hvor kan man anvende forudsigelige analyser? Bruger din praktikvirksomhed forudsigelige analyser? Hvis ja, hvad bruger virksomheden analyserne til?
  2. Hvordan hænger forudsigelige analyser og lagerbinding sammen?

 

Hvilken type data skal du bruge til at lave forudsigelige analyser?

  1. Hvilken rolle spiller salg, når man vil lave en forudsigelig analyse?
  2. Hvad skal man gøre, hvis man ikke har historiske data til rådighed? Hvad betyder kundekontakten?

 

Hvad er styrken og svagheden ved at arbejde med forudsigelige

analyser?

  1. Hvilke fordele er der ved at anvende forudsigelige analyser?

I dit svar skal du både inddrage bæredygtighedsaspektet og forsyningskæden.

  1. Hvilke ulemper er der ved at anvende forudsigelige analyser? Kom ind på begrebet tillid.


Hvilken rolle kan en EUD – EUX-elev spille i forhold til at lave forudsigelige analyser?

  1. Hvordan kan en EUD eller EUX-elev være med til at lave forudsigelige analyser?

 

Hvordan ser fremtiden ud for brugen af forudsigelige analyser?

  1. Hvordan ser fremtiden ud ifølge Lasse, når det kommer til forudsigelige analyser?

Du kan lytte til alle vores podcastepisoder på SoundCloud.
God fornøjelse!