Her kan du lytte til vores podcast med indhold, inden for emnet Intelligent bæredygtighed, som du sammen med de dertilhørende arbejdsspørgsmål aktivt kan tage i brug i undervisningen med det samme. Vi inddrager som altid faglige eksperter, der deler deres viden fra erhvervslivet med os.

I denne podcast om Intelligent bæredygtighed har vi besøg af:

  • Henrik Nørggard, Projektleder inden for cirkulær økonomi ved Lifestyle & Design Cluster

Er podcasten relevant for min undervisning?

For at gøre det nemt for dig, der underviser, at danne dig et overblik over om podcasten passer ind i din undervisning, har vi i det nedenstående hæfte fundet frem til de fag og emner på grundforløb og hovedforløb, der taler ind i podcasten.

Vi har desuden fundet målpinde/læringsmål, som du kan sætte flueben ved, hvis du inddrager podcasten i din undervisning.

Arbejdsspørgsmål til podcasten om Intelligent bæredygtighed

  • Hvad betyder intelligent bæredygtighed?
  • Hvad betyder data, når det kommer til intelligent bæredygtighed?
  • Kom med eksempler på bæredygtig intelligens.
  • Hvilken betydning har det for kunden, at virksomheden kender til / har data for dens aktiviteter?
  • Hvorfor er skobutikken Roccamore speciel?
  • Hvorfor synes Henrik, at FN’s verdensmål er gode?
  • Hvorfor begynder medarbejderne at stille krav?
  • Hvad gør AGF for at blive mere bæredygtige?
  • Hvad betyder kommunikationen, når man skal have et nyt budskab ud?
  • Hvilke gode råd kommer Henrik med til de studerende?

Du kan lytte til alle vores podcastepisoder på SoundCloud.
God fornøjelse!