Artiklen herunder handler om Kinas virksomheders brug af kunstig intelligens, som på en række områder er meget langt fremme sammenlignet med vestlige virksomheder. Artiklen er udgivet i forbindelse med webinarrækken China Update og taler ind i webinaret Robotterne kommer - kunstig intelligens i praksis.

Artiklen undersøger, hvordan tre af de store kinesiske tech-giganter Baidu, Alibaba og Tencent bruger kunstig intelligens til at løse en række problemer i dag. Vi kigger desuden nærmere på, hvordan Kina’s regering understøtter udviklingen af kunstig intelligens gennem diverse strategier og tiltag for derigennem bl.a. at kunne øge Kinas produktivitet på trods af en aldrende befolkning.

Artiklen er udarbejdet af China Experience og oversat for Viden om data til undervisningsbrug under emnet: Kunstig intelligens


Kinas helte inden for kunstig intelligens

Af Erik Wernberg-Tougaard

DE KINESISKE TECH-GIGANTER VISER OS FREMTIDEN INDEN FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Mens danske og udenlandske medier i høj grad fokuserer på, hvordan den kinesiske regering bruger kunstig intelligens til overvågning af kinesiske borgere, anvendes den avancerede teknologi også i vid udstrækning til at løse reelle problemer i det kinesiske samfund. Eksempelvis bruges kunstig intelligens til at reducere antallet af dødsfald blandt landbrugsdyr, optimere flowet i trafikken, fremskynde køen hos lægen samt til at forbedre teknologien bag selvkørende biler.

Kinas behov for kunstig intelligens (AI på engelsk) er større end nogensinde før. Dette er primært på grund af landets aldrende befolkning, som betyder, at arbejdsstyrken bliver mindre. I år 2025 forventes Kina at have i omegnen af 300 millioner mennesker på 60 år eller derover, og ved at automatisere arbejdsgange og enkle opgaver kan kunstig intelligens være en game-changer, der kan være med til at øge Kinas produktivitet og økonomiske udvikling.

Men selvom Kinas demografi er en stor udfordring, er landets store befolkning også kilden til en af Kinas største styrker når vi taler om kunstig intelligens: DATA. Med over 1,4 milliarder borgere har Kina adgang til verdens største og mest sofistikerede mængde af data, hvilket er en af hovedingredienserne, når man skal optimere de algoritmer, som den kunstige intelligens er baseret på. Hvis data er det nye guld, er Kina en guldmine!

AI

De store spillere fører an

Allerede i 2030 har Kina planer om at blive verdensførende inden for kunstig intelligens med en industri der er 1 trillion RMB (950 milliarder DKK) værd. Kina er allerede langt fremme, hvad angår praktisk implementering af kunstig intelligens. Eksempelvis er Kina meget stærke inden for anvendelsen af tale- og ansigtsgenkendelsesteknologi, og skubber grænserne for, hvordan dette landskab kan se ud om 5-10 år.

Som en del af planen er store teknologiske virksomheder udnævnt til at blive nationale mestre, der skal drive udviklingen inden for hver deres respektive område. De har midlerne, pengene og magten i form af massive datamængder til at forme fremtiden for kunstig intelligens.

Virksomhederne udvikler løsningerne som led i en større plan. For at blive verdens “center for innovation i kunstig intelligens” har det kinesiske ministerium for Videnskab og Teknologi etableret det, de kalder et “nationalt AI-hold”.

I 2017 blev Baidu, Alibaba, Tencent samt talegenkendelsesfirmaet, iFlytek, udnævnt til at lede hver deres område inden for kunstig intelligens. Samme år var disse virksomheder at finde på MIT-Technology Reviews liste over de mest intelligente virksomheder i verden. Dette viser med stor tydelighed, hvor innovative kinesiske virksomheder er blevet i løbet af de sidste årtier.

I mellemtiden er yderligere 15 virksomheder blevet udpeget til at drive udvikling af kunstig intelligens inden for hvert deres felt.  Det gælder alt fra selvkørende biler og medicinsk billedanalyse til cybersikkerhed og finansiering. I denne artikel går vi i dybden med de tre største og mest indflydelsesrige af disse virksomheder, nemlig Baidu, Alibaba og Tencent (BAT).

Companies


Baidu – Kinas Google?

Ifølge den kinesiske søgemaskine, Baidu, er den mere alsidig end Google.  I 2013 åbnede Baidu et forskningslaboratorium i Silicon Valley med fokus på kunstig intelligens. Ligesom Google har Baidu en finger med i stort set alt, hvad der indebærer kunstig intelligens, hvad enten det drejer sig om automatiserede personlige assistenter (såsom ’Google Assistant’) eller sundhedsydelser. Men Baidu er også rigtig stærke inden for autonome køretøjer, og firmaets kunstige intelligens hjerne, Apollo, har allerede kørt over syv millioner kilometer i vejtest uden en eneste ulykke og har desuden transporteret mere end 210.000 passagerer i 27 byer over hele verden.

Ud over de praktiske løsninger inden for bilindustrien har Baidu også etableret forskningscenteret Baidu Research, hvor Baidu samarbejder med førende universiteter i Kina om emner som talegenkendelse og interaktionen mellem menneske og maskine. Indtil for nylig blev centret ledet af direktør for Stanford Universitets laboratorium for kunstig intelligens, Andrew Ng, som ligeledes var den tidlige grundlægger af Googles ”deep learning” team kaldet ”Google Brain”. I oktober 2018 var Baidu også det første kinesiske selskab, der tilsluttede sig partnerskabet om kunstig intelligens (PAI), der arbejder med de mange etiske dilemmaer, som kunstig intelligens åbner op for.

Andre eksempler på Baidus rejse indenfor kunstig intelligens er dets partnerskab med Zaijia.com – et kinesisk firma, der producerer husholdningsapparater. De har i fællesskab udrullet en AI-baseret hjemmeassistentsrobot kaldet Xiaodu. Xiaodu leverer sikkerhedskontrol og underholdningstjenester til hjemmet og Xiaodu er allerede ved at stjæle markedsandele fra både Amazon og Google, selvom Amazons Alexa stadig er den største aktør på markedet.

Baidu har også arbejdet med velgørenhedsgruppen baobeihuijia.com (som kan oversættes til “Baby kom hjem”) og hjulpet med at genforene forsvundne børn med deres familier ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Ved at analysere billeder af bortførte børn er det eksempelvis lykkedes at genetablere forbindelsen mellem en mand og hans familie efter mere end 27 års adskillelse på grund af en bortførelse.


Alibaba – Leder i cloud tech og intelligent bydesign

Den multinationale teknologigigant, Alibaba, omsatte for mere end en halv billion RMB (475 milliarder DKK ) i 2020. Alibabas cloud service, AliCloud, er førende inden for intelligente bykoncepter (smart cities), hvor data fra trafikkameraer bruges til at styre trafikken, reducere trafikpropper og koordinere vejsignaler i mere end 24 byer i Kina. Efter blot to år hævdede Alibaba, at deres service havde halveret den tid det tog for brandbiler og ambulancer at nå deres destinationer.

Alibaba har også sat nye standarder inden for kunstig intelligens ved at bruge sin massive cloud-infrastruktur til at indsamle og analysere data fra sine mere end 750 millioner kunder. I november 2020 blev Alibaba Cloud – rygraden i Alibaba Group – desuden nævnt som leder i Gartners 2020 Magic Quadrant for Cloud Database Management Systems, i selskab med tech-giganter som Google, Microsoft, IBM og Oracle.

Men Alibaba’s rejse stopper naturligvis ikke der.  Alibaba arbejder eksempelvis også videre med kunstig intelligens indenfor optimering af svinekødsproduktion i Kina. Kina har 310 millioner svin, og derfor kan selv små tilpasninger til produktions- og forsyningskæderne have en enorm indflydelse på produktivitet og fortjeneste. Ved at bruge ansigtsgenkendelseskameraer har Alibaba gjort det syv gange hurtigere at opdage, når en so er drægtig. Derudover har Alibaba ved hjælp af objektgenkendelsesteknologi været i stand til at igangsætte alarmer, når smågrisene bliver mast og derved er dødeligheden i staldene blevet reduceret med op til tre procent årligt. Dette er en kæmpe game changer for kvalitet og fødevaresikkerhed i Kina og en teknologi, som vi måske vil se komme til europæiske og danske fødevarevirksomheder som eksempelvis Danish Crown.

Graf

Tencent – Fra gaming til medicinsk billedeanalyse

Tencent er Kinas største sociale netværk, mest kendt for sin alt-i-en-app, WeChat, som har over 1,2 milliarder brugere. Tencent følger en “Kunstig Intelligens-i-Alt”-strategi, og sigter efter at integrere og bruge kunstig intelligens inden for alle sine forskellige brancher og forretningsområder.

I 2016 åbnede Tencent et AI-laboratorium i Shenzhen dedikeret til “at skabe kunstig intelligens i alt”, og  ifølge analysebureauet CB Insights investerede Tencent også kraftigt i AI-relaterede selskaber i 2018.

Men der hvor Tencent virkelig er stærke er inden for medicinsk billeddannelse og -analyse. Med sit medicinske innovationssystem baseret på kunstig intelligens (AIMIS) kan patienter bedre kontrollere deres røntgen, CT, og MR-billeder og dele deres medicinske data sikkert med pålidelige medicinske fagfolk. Under Covid-19-pandemien er sådanne løsninger eksploderet kraftigt, og Tencent dækker efterhånden alt fra AI-drevne læger til robotsamtaler med patienterne. Derudover arbejder de på at give patienterne hurtigere diagnoser via billedgenkendelse.

Et af Tencents første forsøg inden for kunstig intelligens var deres Miying-platform, som hjælper læger med at screene medicinske billeder for kræft, ondartede tumorer og andre alvorlige medicinske tilstande. Dette er af stor værdi for både patienter og læger, fordi Kina har et stort problem med livmoderhalskræft (op imod 100.000 kvinder får det om året, hvoraf ca. 30.000 dør). Tencent håber, at teknologier som Miying på sigt vil være med til at udryde livmoderhalskræft i Kina.


Kina har verdens mest omfattende nationale strategi for kunstig intelligens

De kinesiske tech-giganter stormer frem og er en del af den nationale plan. Den kinesiske regerings ambition er større end noget andet land i verden, og deres nationale AI-strategi er utvivlsomt den mest omfattende af sin slags til dato. Overordnet set, kan planen inddeles i tre faser:

  • I 2020 skal Kina være på linje med sine konkurrenter inden for AI
  • I 2025 skal Kina være verdensførende inden for visse områder af AI
  • I 2030 skal Kina være det primære center for AI-innovation i verden

Planen vedrører alt fra industrialisering, uddannelse og færdigheder og talentudvikling til standarder og regler, etiske normer og sikkerhed indenfor kunstig intelligens.

Kina ønsker at rekruttere de bedste talenter og uddanne sin arbejdsstyrke, samtidig med at de aktivt deltager i og udformer nye tiltag indenfor, hvordan kunstig intelligens skal reguleres. Det giver derfor god mening, at Kina har oprettet ”Beijing Academy of Artificial Intelligence”, hvilket består af både akademikere og private virksomhedsledere, der har praktisk erfaring med udvikling og adoption af kunstig intelligens.

Den kinesiske regerings opbakning er med til at løfte og sikre, at alle disse projekter får succes, og de penge, som virksomhederne herigennem kan få del i, er en meget vigtig del af denne udvikling.

Dataregulering (GDPR og dataetiske overvejelser) er endnu ikke så vidtrækkende i Kina som i EU, hvilket gør det lettere for Kinas store teknologivirksomheder og den kinesiske regering at bruge dataene, som de vil. Det gør at de mere effektivt kan træne deres AI-modeller (computere). Da kunstig intelligens har et ekstremt stort potentiale til at ændre teknologi, produktivitet og samfundet som helhed, er det ikke underligt, at Kina satser så stort på AI.


Denne artikel henvender sig til EUD-uddannelsen i fagene Samfundsfag niveau D og C samt Informationsteknologi niveau C.

Artiklen er udarbejdet af China Experience i februar 2021 og oversat for Viden om data til undervisningsbrug under emnet: Kunstig intelligens.

Artiklen er udgivet i forbindelse med webinarrækken China Update og taler ind i webinaret Robotterne kommer – kunstig intelligens i praksis, der blev afholdt 10. februar 2021.

Du kan downloade artiklen med dertilhørende arbejdsspørgsmål nederst på denne side.

 

Målpinde for Samfundsfag D og C

Eleven skal kunne:

  • Demonstrere grundlæggende viden om den teknologiske udvikling, samfundsudviklingen og socialiseringsmønstre, til at udarbejde løsninger på problemstillinger inden for eget uddannelsesområde.
  • Anvende viden og begreber om den teknologiske udvikling, samfundsudviklingen og socialiseringsmønstre til at diskuterer samfundsmæssige problemer inden for eget uddannelsesområde.

Målpinde for Informationsteknologi C

Eleven skal kunne:

  • Redegøre for, hvordan udvikling og forandring i informationsteknologien påvirker individet, virksomheden og samfundet.