China Update - Webinarrække 2021 med de nyeste trends

Vi er stolte af at præsentere dette nye samarbejde med China Experience, hvor du og dine elever kan komme så tæt på virkeligheden som det overhovedet er muligt lige nu med en række af webinarer gennem hele 2021, direkte fra Kina, med Kick-off 8. dec. 2020.

China Update | Nye trends med data i Kina

Kina er foran teknologisk. Med lempeligere GDPR regler er det mulig for tech-giganterne at indsamle data og træne algoritmer med lynets hast. Men hvilke områder er det værd at holde øje med i Kina, hvilke konsekvenser kan det få danskere og danske virksomheder og hvad kan vi egentlig lære af det?

Få svarerne og en masse inspiration til din undervisning på webinarrækken China Update, som kickstartes i december og dykker ned i forskellige datadrevne temaer over hele året 2021.

Inspiration fra verdens største digitale økonomi – er Kina også en black box for dig?

Snapschats brug af QR koder og Instagrams livestreaming feature er ikke cutting edge. Begge platforme har sig ladet inspirere af kinesiske Taobao Live og Wechat. Hvis data er det nye olie, så er Kina et næsten uudtømmeligt oliefelt, hvor forbrugere er nysgerrige og eksperimenterende. Det gælder ikke kun inden for e-handel, men også for sundhedsteknologi, logistik og mange andre områder, hvor der er hård brug for moderne og effektive løsninger til en befolkning på 1.4 milliarder. Kina er ikke længere kun verdens fabrikshal, og der er god grund til at lade sig inspirere fra Riget i Midten.

“Hvis data er det nye olie, så er Kina et næsten uudtømmeligt oliefelt, hvor forbrugere er nysgerrige og eksperimenterende.”

Kick-off webinar d. 8. december 2020

kick-off

Vi kickstarter China Update med et overraskende indblik, når vi sætter et helikopterblik på de forskellige områder, hvor Kina er førende. Peter Lisbygd, ejer af China Experience og Line Juul, direktør for China Experience Shanghai fortæller om innovation og udvikling fra Kina, de datadrevne forretningsmodeller og om, hvordan data har været instrumental i bekæmpelsen af Covid-19, som er stort set udryddet i virussens epicenter. Få masser af indspark og eksempler på cases og spændende virksomheder til fag, som fokuserer på innovation, data og nye forretningsmodeller.

Webinarrækken er for dig, der underviser og for dine elever. Du kan således inddrage webinaret i din undervisning og på den måde give eleverne et enestående indblik i, hvad der sker i Kina på trods af, at studieture ikke er en mulighed lige nu.

Vi offentliggør datoer og emner for alle China Update events i 2021 inden længe.

Læs mere og tilmeld dig vores Kick-off webinar d. 8. december herunder

Du kan downloade vores pressemeddelelse herunder

Line og Peter

Har du spørgsmål?

Jesper Bitch Bierbaum Videnscenterleder M: +452528 4115

Skriv en kommentar