På denne side har vi samlet de enkelte podcasts i serien 'De datadrevne', som du aktivt kan tage i brug i undervisningen med det samme. Vi inddrager som altid faglige eksperter, der deler deres viden fra erhvervslivet med os. Du kan herunder klikke dig ind på den enkelte podcast i serien.

Har du tænkt over hvor mange virksomheder, som er datadrevne i Danmark? Og hvor mange personer der arbejder datadrevet?

Det har vi tænkt os at finde ud af. Derfor har vi startet podcastserien “De datadrevne”, hvor vi tager ud i det danske land og snakker med nogle af alle de datadrevne personer og virksomheder.

I første episode af De Datadrevne er Kristian på besøg hos Morten Pedersen, som er direktør og Partner i DiningSix.

DiningSix står bag en række restauranter, hvor Restaurant KöD er blandt de mest populære. I podcasten kan du høre, hvorfor man hos DiningSix aktivt bruger data i det daglige arbejde til forskel for mange andre danske restauranter.

I anden episode af De Datadrevne er Kristian på besøg hos Henrik Stenmann, som er direktør og stifter af IIH Nordic.

IIH Nordic arbejder indgående med data i deres hverdag, både hos dem selv og hos kunder. Derudover har IIH Nordic indført en 4-dages arbejdsuge, som du kan høre Henrik fortælle mere om.

Du kan lytte til de to udgivne podcasts herunder samt på SoundCloud.