Hvordan kan du arbejde med verdensmålene?

 

For knap 20 år siden stiftede den daværende generalsekretær Kofi Annan i FN Global Compact. Global Compact skulle være, og er blevet verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder. Global Compact sætter fokus på hvordan man som virksomhed kan drive mere bæredygtig og ansvarlig forretning, med principper om menneskerettigheder, arbejds­tagerrettigheder, antikorruption og miljø. I dag er omkring 10.000 virksomheder en del af Global Compact, hvoraf 330 er danske virksomheder. Global Compact ser deres principper som fundamentale for, hvordan man driver en ansvarlig forretning, og derfor bør man arbejde med dem kon­stant. Et eksempel på det er fx at virksomheder konstant skal sikre dig, at de i værdikæden ikke har børnearbejde. Verdensmålene er derimod nogle meget konkrete mål, som verdens lande skal nå i 2030 – individuelt og fælles.

Der hvor der er de største udfordringer globalt set, det er også der de største forretnings­muligheder er. Og det er der jo flere danske virksomheder, også globale virksomheder, som allerede kan se fordelen i. Verdensmålene er nogle konkrete mål man kan bidrage positivt til igennem sin forretning. Vi ser i langt højere grad verdensmålene som et forretnings­udviklingsværktøj.

Joachim Marc Christensen Network Manager hos Global Compact Network Denmark

Et godt eksempel på en virksomhed, som for alvor har taget verdensmålene til sig, er Grundfos. Mads Nipper, som er virksomhedens CEO, nedlagde i sin tid deres CSR afdeling og sagde, at bæredygtighed skulle ind i kernen af det de laver. Det skal ind som et strategisk område. Grundfos har derfor fokus på verdensmål nummer 6 og 13. Verdensmål nummer 6 handler specifikt om at levere rent vand til verden.

Der er fortsat rigtigt mange der i dag lever med meget begrænset adgang til vand. Her er der unikke muligheder for Grundfos, da de kan være medvirkende til at løse det globale samfundsproblem, samtidigt med at skabe en profit på det ved at sælge pumper til udviklingslande. Det er vigtigt at huske, at verdensmålene både har en global men også national agenda. Desuden er det ikke kun en række verdensledere, som har formuleret verdensmålene, de er også formuleret med hjælp fra en stor række interessenter både fra forretnings- og den akademiske verden. Netop derfor ser man også, at virksomhederne tager et stort ejerskab på verdensmålene.

”Jeg synes især de større virksomheder kan se værdien i at bruge verdensmålene strategisk. Verdensmålene skal ikke være et eller andet bæredygtigheds CSR-initiativ, som er afkoblet fra forretningen. Det skal helt ind i den strategiske kerne, ligesom eksemplet med Grundfos. Vi skal se forretningsmulighederne ved at rekalibrere vores strategi med fokus på verdensmålene,” siger Joachim Marc Christensen.

Verdensmålene er vigtige, og for Joachim Marc Christensen fra Global Compact Network Denmark er det vigtigt, at virksomhederne sætter nogle ambitiøse mål. Så når en virksomhed som Mærsk siger, at de vil være CO2 neutrale i 2050, så er der mange der ser det som urealistisk. Men det handler også om at skabe en retning, ikke blot for virksomheden, men hele industrien. Det er det verdensmålene kan. Det er muligt som virksomhed at koble sig op på, og så hand­ler det om at minimere sit negative impact og være transparent. Med transparent menes, at man som virksomhed er ærlig omkring sine handlinger – også hvis de er negative. Virksomheden skal være dygtig til at sige hvad den gør godt, men også være ærlig om at der er dele som kan gøres bedre, og sætte en retning for fremtiden. Det giver gennemsigtighed, så man får det ærlige billede af virksomheden og dens aktiviteter.

Billedet med stiberne viser den årlige gennemsnitlige temperatur i Danmark fra 1901-2018, hvor blå er i den lave ende og rød i den høje. Data er fra Berkeley Earth, og Ed Hawkins fra University of Reading står bag.

Skildpadder på de sociale medier…

Hvis du af og til befinder dig på de sociale medier, så har du med en vis sandsynlighed også set en video med en skildpadde, som har en af plastikringene fra sixpackdåserne omkring halsen? Måske har du også set vi­deoen, hvor en skildpadde får hevet et sugerør ud af næsen? Det er videoer som hurtigt går viralt, fordi det er stærke billeder, og det skaber en masse reaktioner. Plastik bliver igen­nem videoerne og kommentarsporene hurtigt dæmoniseret. Det er lidt farligt, da forbrugerne hurtigt forvirres. Det er svært at være forbruger i dag, når man skal tage et bæredygtigt valg. Vidste du eksempelvis at plastik er vigtigt for at undgå madspil? Et andet sted hvor der sker forandringer, er blandt tøjproducenter, hvor de begynder at reklamere med, at de har økologiske produkter. Men når det kommer til tøj, handler det også om at forbrugerne skal lære at købe tøj, som holder længere. Det kræver et ’mindshift’ hos forbrugerne, og det er svært.

Det du ser på de sociale medier, er styret via algoritmer. Det samme gælder også Google. Algoritmer sørger for, at du ser det, som du gerne vil se, men også det som andre vil have du ser. Så hvis du har et bestemt verdenssyn, bliver du typisk også kun eksponeret for indhold der matcher dit verdenssyn. Du får ikke nye nuancer i forhold til f.eks. bæredygtighedsspørgsmål. Så hvis du er imod plastik, så får du næppe oplysninger om, at plastik er meget vigtigt i forhold til at undgå madspild. De sociale medier kan hurtigt vise et andet billede af netop dette, og det kan være farligt.

”Man kan sige, at der hvor det har lykkedes rigtigt godt, det er jo at vi spiser mindre kød i dag. Der er kommet et helt nyt marked for planteprodukter. Der er en af grundene jo også, at forbrugerne er blevet bevidste om det store klimaaftryk især på rødt kød (oksekød), og vælger nogle alternativer, som er mindre klimabelastende. Det gør mig håbefuld, at vi har nogle forbrugere og især den yngre generation, som efterspørger nog­le andre løsninger. Men det er enormt svært at være forbruger i dag. Det er enormt svært at gå ned i supermarkedsdisken og vælge et økologisk produkt, og så faktisk gå hjem og læse, at økologiske produkter ofte er mere klimabelastende end ikke økologiske produkter. Hvordan skal du som forbruger kunne vide det? Der bliver vi nødt til at tage dem ved hånden. Der bliver vi nødt til at skabe mere transparens omkring klimaaftrykket på de ting vi køber,” fortæller Joachim Marc Christensen.

Når flere snakker om, at for at vi kan nå Verdensmålene i 2030, vil det koste et enormt stort beløb, så vender Joachim Marc Christensen den om. ”Hvad koster det, hvis ikke vi gør noget?”, spørger han. Vi er i en tid, hvor vi uanset hvad vil opleve forandringer. Det bliver en anden verden end tidligere. Det handler om at handle nu, for ellers kommer der en stor regning senere. Overraskende nok, så er en af de mest effektfulde klimaløsninger faktisk uddannelse af kvinder. Jo mere uddannelse du får, jo færre børn føder du og dermed fødes der færre børn i verden. Vi mennesker er enorme klimasyndere. En anden ‘ulempe’ med den øgede uddannelse og velstand, hvis man kan være bekendt at kalde den det, er den stigende middelklasse. De vil begynde at få adgang til goder, som er naturlige for de veludviklede lande. Her kan man ikke nægte dem adgang til goderne, men derimod skal der arbej­des på, at alle lærer at forbruge på en anden måde. Det handler om at bygge bedre og mindre klimabelastende løsninger såsom eksempelvis fly.

På den ene forside efter den anden på Politiken, har der været en løftet pegefinger til individet om at man ikke skal flyve så meget. Den bevidsthed som forbruger er selvfølgelig rigtig god at have – det er vigtigt at have. Men faktum er, at vi kommer til at flyve meget mere, og meget mere end vi gør i dag, fordi der er mange flere som har råd til at flyve. Der er nogle faktorer som fx den kinesiske udenrigspolitik, som tillader mange flere kinesere at rejse ud og opleve verden.

Joachim Marc Christensen Network Manager hos Global Compact Network Denmark

Hvis du hører til den yngre generation, er du formentligt allerede bevidst om flere af de ovenstående elementer. Deloitte udgiver årligt rapporten ’Millennial Report’, hvor det er tydeligt, at de unge ønsker at deres arbejdstager tager mere ansvar og skaber diversitet. På den måde presser de unge også virksomhederne til at tage ansvar, og det betyder at vi bevæger os i den rigtige retning. Der er nemlig grænser for, hvor mange af jordens ressourcer vi kan bruge, og det skal vi alle sammen være opmærksomme på. Så rådet fra Viden om data må være, at det handler om at sætte ambitøse mål, og spørg dig selv om, hvad kommer det til at koste, hvis ikke jeg gør noget?

Skriv en kommentar