Brug app udvikling som en del af din undervisning: Er du underviser på en erhvervsskole? Så kan du deltage på vores 1-dags workshop, hvor du kan lære at udvikle apps og bruge det i din undervisning. Vi tilbyder workshoppen i fire byer; Kolding, Aarhus, Aalborg og København.

Workshoppen kræver ingen forudgående kendskab til app udvikling. Du vil efter workshoppen være i stand til at bruge app udvikling i din undervisning.

Workshoppen er et samarbejde med Aalborg Universitet København. Du bliver undervist af danmarks førende eksperter indenfor digital udvikling og læring, Lars Reng fra Aalborg Universitet og EDUGAIM, som sammen har undervist mere end 10000 skoleelever og 1000 lærere i og med de digitale værktøjer vi skal arbejde med på workshoppen.

Det kræver tilmelding at deltage i workshoppen. Klik på en by nedenfor for at læse om og tilmelde dig workshoppen.

Om workshoppen

Vi har designet en 1-dags workshop for undervisere med fokus på tre ting:

1. Appudviklingen skal være så simpel at anvende, at alle workshop deltagere føler sig tryg ved at gå hjem og bruge det i undervisningen allerede dagen efter.

2. At sikre, at alle deltagere kan fortsætte udviklingen af egne apps efter workshoppen*

3. Det er i dag nemmere at lære at udvikle fremtidens teknologier end nogensinde før. Det er vores mål at skabe et brændende ønske hos alle deltagere om at fortsætte denne rejse efter workshoppen**

*Alle workshop deltagere vil modtage links til let tilgængeligt ekstramateriale, online hjælp, adgang til et netværk af andre med samme baggrund og udfordringer samt en liste af gode links til eksterne video tutorials.

**Vi baserer forløbet på den nye forskning og didaktik indenfor motivations fokuseret undervisning. Her på har vi udviklet en læringsform, der igennem en række højt motiverende udviklingsforløb, (f.eks. apps, virtual reality, augmented reality, 3D modellering, spil, og formålsfokuserede interaktive produktioner) kan uddanne deltagerne til spirende programmører og softwareudviklere. Det vil give en sikkerhed i anvendelsen af digital medieudvikling i alle aspekter af undervisningen.

Indhold for workshoppen:

• Kort oplæg om de fantastiske fremskridt i nu og nær-fremtidens teknologiske virkelighed, og de direkte konsekvenser for fremtidens undervisning og jobmuligheder
• Udvikling af dagens første app i Unity
• Kort oplæg af case stories og nemmeste metoder til forbedret IT/teknologi-undervisning
• Analog udvikling af egne apps/lærings-apps
• Feedback fra workshopteamet
• Digital udvikling af egne apps/lærings-apps
• Præsentation af nye apps fra frivillige deltagere
• Opsamling og kort oplæg om link til ekstramateriale, fora, mm.

Workshopprogrammet kan justeres efter ønske, og vil så vidt muligt tage højde for deltagernes ønsker.

 

Du er velkommen til at skrive til info@videnomdata.dk, hvis du har spørgsmål til workshoppen.