Trends, tendenser og bølger for fremtiden

Artiklens keywords: Algoritmer | big data | kunstig intelligens

Historiske data er med til at bestemme vores fremtid. Algoritmer er bygget på historiske data, og de kender dig bedre end du tror. Men hvordan påvirker algoritmer vores hverdag, og hvordan kommer vores databaseret fremtid til at se ud?    

Vi skal gå forlæns ind i fremtiden – eller baglæns…

Svend Brinkmann skrev, efter at have tænkt længe over statsministerens nytårstale, hvor Lars Løkke sagde ”vi skal gå forlæns ind i fremtiden!”, en interessant klumme i Politiken d. 12. august 2018.

For Svend Brinkmann mener, at ”det er helt nødvendigt at interessere sig for det fremadrettede – især når man skal lede et land – men jeg tror, at det gøres bedst ved at gå baglæns og ikke forlæns ind i fremtiden. Fremtiden eksisterer jo ikke endnu, så hvis vi går forlæns og ser frem, kan vi kun se det, der er lige foran næsen (…). Går vi derimod baglæns ind i fremtiden, kan vi hele tiden se, hvor vi har været, og hvad vi kommer af. Vi kan således navigere efter traditioner og værdier” (Svend Brinkmann, Politiken, 2018).

/>

Algoritmer er bygget ud fra historiske data

Svend Brinkmann har fat i en vigtig pointe. Vi bør gå baglæns, for at se hvor vi har været, og hvad vi kommer af. Hændelser, begivenheder, oplevelser osv. er ting fra fortiden, og det kan kategoriseres som historiske data, som har stor værdi for vores nutidige og fremtidige beslutninger. Dette gælder også, når du søger på Google eller tjekker dit Facebook feed. Her er det algoritmer, som bestemmer hvad du ser, og algoritmer er bygget ud fra historiske data.

Algoritmer er i alt sin enkelthed en række instruktioner i rækkefølge, som inkluderer hemmelige ”hvis” instruktioner. Med ”hvis” menes, at hvis du træffer ét givent valg, vil du opleve et givent antal muligheder. Så hvis du laver en søgning på æbler i Google, vil det give dig en række resultater med æbler, som du muligvis tidl. har søgt på eller som er relevante for netop dig. Du kan læse mere om algoritmer i en af vores tidligere artikler her.

Derfor kender Netflix dig så godt…

Har du eksempelvis tænkt over, at Netflix og Spotify aktivt anvender algoritmer og historiske data, til at foreslå den næste film/sang du bør se eller høre? De ved kun hvad du vil synes om at se/høre, fordi de kan sammenligne det med hvad du tidligere har hørt/set. På den måde er sandsynligheden for at de ramme rigtigt alt andet lige også større.

/>

Det samme gælder når du handler på nettet. Her møder man oftest ordlyden ”andre købe også”, som også baserer sig på historiske data. Alle disse anbefalinger, præget af historiske data og algoritmer, er blevet en hverdag for virksomheder og forbrugere. Derfor er det heller ikke overraskende, at World Economic Forum i en stor rapport skriver, at kunstig intelligens og big data analyse vil dominere i perioden 2018-2022, som værende drivkræfter som vil påvirke virksomheders vækst positivt.

Er algoritmer godt eller skidt?

Ted Striphas, forsker fra University of Colorado mener, at ”algoritmerne afspejler ting, mennesker plejede at gøre. Tidligere var bibliotekaren algoritmen, i dag er det Amazon. Og engang gik vi i videobutikker fredag aften for at leje VHS-bånd baseret på de ansattes eller filmkritikeres anbefalinger. I dag logger vi på Netflix. Computerbaserede -usynlige- systemer overtager de menneskelige forbindelser og anbefalinger. Men metoden er den samme” (Drivsholm, 2018).

Man kan derfor sige, at den autoritet hhv. bibliotekarerne og filmanmelderne har, den får Netflix og Amazon, fordi de kender os langt bedre end de andre. Er det så en fordel, at de kender os så godt, og vi knapt nok kender dem? Bør vi give dem adgang til al den data om os, som er en væsentlig del af de store selskabers forretningsmodeller? Svarene er forskellige alt efter hvem man spørger. Men vi kan også godt lide den hjælp og de personlige anbefalinger vi får.

Eksempelvis er stedsansen, som oparbejdes når man prøver at finde vej, langsomt erstattet af navigationsløsninger. Det samme gælder når vi søger på Google, og sjældent går mange sider frem, fordi vi stoler på, at Google viser os de relevante sider fra side 1. Det unikke ved algoritmer, computere og robotter er, at de træffer bedre og mere velinformerede beslutninger end mennesker.

Men det er vigtigt her til slut at understrege, at algoritmer ikke er perfekte. De har ikke altid ret. Så vi må ikke lade den sunde fornuft forsvinde, den skal vi have med i alt vi foretager os. Det er sundt at have en kritisk tilgang til det vi ser på google, sociale medier og i verdenen generelt. Ifølge en analyse fra Ingeniørforeningen, IDA fra 2016, viser det sig også, at næsten halvdelen af danskerne ikke kan huske telefonnummeret på deres børn. For hvorfor skulle vi huske det? Det står jo på telefonen? Men det interessante er, hvad bliver den næste ting vi fralærer os? Evnen til at stave? Køre bil? Lave mad? Løsningerne er på vej, og nogle er her allerede. Spørgsmålet er bare, hvornår det bliver hverdag for os alle – for de har data om os, de kender os og ved hvornår vi vil begynde at bruge deres næste produkt og service.