Projekt "Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv" har fokus på at styrke elevernes STEM-kompetencer og matche virksomhedernes behov for STEM-kompetencer.

Konsulent Flemming Jessen forklarer om projektet

 

I forbindelse med projektet er vi inviteret ind til at afvikle tre temadage på i alt fem erhvervsskoler – dvs. 15 temadage i alt.

De 3 temadage har fokus på:

  • Kunderejsen: På denne temadag vil der derfor være fokus på, hvordan virksomheder, gennem digitale værktøjer kan påvirke kunderne i deres rejse mod et køb af varer. Der vil også være fokus på, at eleverne får hands-on erfaring med nogle af de online værktøjer, som virksomhederne bruger, når de arbejder med digital handel
  • TikTok og videoproduktion: Eleverne vil få hands-on erfaringer med at arbejde med storyboards og filme annonce-TikToks til en virksomhedskanal.
  • Chatbot og livesalg på SoMe: Eleverne vil på denne temadag få hands-on erfaringer med at arbejde med både liveshopping samt udvikling af egen chatbot.

I projektet deltager knap 500 elever og 25 undervisere fra fem forskellige skoler: Campus Vejle, IBC, Tradium, Tietgen og VidenDjurs.

I projektet bidrager vi dels med kompetenceudvikling af undervisere, samt materiale og sparring på selve temadagen, som er målrettet elever.

Billeder fra STEM-projekt i 2021

Om projektet – Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv

Det overordnede formål med projektet er bl.a. at styrke elevernes STEM-kompetencer og matche virksomhedernes behov for STEM-kompetencer. Projektet er et samarbejde mellem fem erhvervsskoler, Campus Vejle, IBC, Tradium, Tietgen og VidenDjurs og er støttet af midler fra Den Europæiske Socialfond, Erhvervsstyrelsen, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Du læse mere om det samlede projekt på denne side.

Flemming B. Jessen

Har du spørgsmål?

Flemming B. Jessen
Konsulent