Links til rapporter og læringsressourcer

Vi har samlet en liste over nogle af de rapporter vi jævnligt læser og links til eksterne læringsressourcer om digital handel, som vi også kan anbefale at bruge.

Rapporter om digital handel

  • Dansk Erhverv Digital Handel– følg udviklingen i dansk e-handel
    Du kommer ikke udenom Dansk Erhver Digial Handel (tidl. FDIH) hvis du gerne vil følge med i udviklingen på det danske e-handelsmarked. Her finder du månedlige e-handelsanalyser og hands-on guides og meget mere – du kan også tilmelde dig deres nyhedsbrev og følge dem på LinkedIn.
  • State of Digital – “All the numbers you need”, international rapport om verdens internetbrug
    På Datareportals hjemmeside finder du en række rapporter om internetbrug, streaming, sociale medier mm. på globalt plan. Rapporten er opgjort pr. land og leverer nogle meget overskuelige grafikker.
  • Dansk Erhvervs detailbarometer – Udviklingen i dansk detailhandel
    Går det frem eller tilbage for dansk detailhandel og hvilke brancher vækster? Med detailbarometeret kan du få overblik over udviklingen inden for den danske detailhandel i butikker og på nettet. Barometeret er baseret på tal fra Danmarks Statistik og her kan du filtrere på brancher, omsætning, antal beskæftigede mm.
  • Pricerunner e-handelsindex – forbrugermønstre og e-handelsanalyser
    PriceRunner er Danmarks største pris- og produktsammenligningstjeneste og på baggrund af deres data, udgiver de også løbende analyser og rapporter om udviklingen i dansk e-handel og forbrugermønstre.

Eksterne læringsressourcer

  • The Social Dilemma – dokumentar og læringsressourcer om sociale medier
    Måske du allerede har set “The Social Dilemma” på Netflix. Den er også tilgængelig i en version på ca. 40 min. til undervisningsbrug (passer til en lektion), og den lægger op til diskussion omkring flere forskellige emner: Hvor bevidste er vi om vores forbrug af sociale medier? Skal sociale medier reguleres i højere grad? Hvilke forretningsmodeller benytter de sociale platforme sig af?
  • Handlerummet.dk – forstå digital markedsføring
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sammen med forlaget Columbus udarbejdet det digitale undervisningsmateriale ”Handlerummet”, der skal hjælpe især unge til at træffe bedre valg, når de handler på nettet. Undervisningsmaterialet er primært målrettet elever på ungdomsuddannelserne.
  • Dataforståelse.dk – forløb og inspiration til folkeskolen
    LB Forsikring og Center for Undervisningsmidler har sammen med dataetisk ekspert Pernille Tranberg udviklet inspirationsforløb målrettet lærere i 5.-10. klasse, som ønsker at få ideer, redskaber og viden til undervisning i dataforståelse.
  • Elements of AI – grundkursus i kunstig intelligens
    Elements of AI I er en række gratis onlinekurser skabt af Reaktor og Helsinki Universitet. Målet er at tilskynde så bred en gruppe af mennesker som muligt til at lære, hvad kunstig intelligens er, hvad kunstig intelligens kan (og ikke kan) bruges til, og hvordan man kommer i gang med at opbygge AI-metoder.
  • Learn Digital – Googles online kurser
    Forstå principperne bag kodning eller tag kurser i digital markedsføring. Google har deres eget online læringsunivers, som er på dansk og er gratis tilgængelige for alle.
  • Kursusfabrikken – modeller til undervisning
    På Kursusfabrikkens hjemmeside finder du gratis tilgængelige modeller og materialer fra “Online markedsføring – Den store grundbog”. Modellerne kan du bl.a. bruge til at undervise i SEO, Content Marketing og data-analyse.