Links til ekstra undervisningsressourcer

Udover vores materialer, så findes der mange materialer derude til undervisning i digital handel. Her har vi samlet nogle links med flere gratis ressourcer!

 

Handlerummet.dk – forstå digital markedsføring

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sammen med forlaget Columbus udarbejdet det digitale undervisningsmateriale ”Handlerummet”, der skal hjælpe især unge til at træffe bedre valg, når de handler på nettet. Undervisningsmaterialet er primært målrettet elever på ungdomsuddannelserne.

 

Dataforståelse.dk – forløb og inspiration til folkeskolen

LB Forsikring og Center for Undervisningsmidler har sammen med dataetisk ekspert Pernille Tranberg udviklet inspirationsforløb målrettet lærere i 5.-10. klasse, som ønsker at få ideer, redskaber og viden til undervisning i dataforståelse.

 

Elements of AI – grundkursus i kunstig intelligens

Elements of AI I er en række gratis onlinekurser skabt af Reaktor og Helsinki Universitet. Målet er at tilskynde så bred en gruppe af mennesker som muligt til at lære, hvad kunstig intelligens er, hvad kunstig intelligens kan (og ikke kan) bruges til, og hvordan man kommer i gang med at opbygge AI-metoder.

 

Learn Digital – Googles online kurser

Forstå principperne bag kodning eller tag kurser i digital markedsføring. Google har deres eget online læringsunivers, som er på dansk og er gratis tilgængelige for alle.

 

Kursusfabrikken – modeller til undervisning

På Kursusfabrikkens hjemmeside finder du gratis tilgængelige modeller og materialer fra “Online markedsføring – Den store grundbog”. Modellerne kan du bl.a. bruge til at undervise i SEO, Content Marketing og data-analyse.