Skal du have besøg af 8. klasser på din skole og vil du vise dem mulighederne inden for både fysisk butik og online salg? Så har vi et to-dages forløb med tilhørende slides, opgaver, Kahoot og meget mere.

Forløbet er udviklet til besøgene fra 8. klasser og er bygget op, så det både tilgodeser den fysiske butik og de digitale forretningsdiscipliner. Gennem forløbet kommer eleverne bredt omkring emner som koncept, butiksindretning,  SEO og markedsføring på sociale medier. Eleverne skal arbejde fysisk med indretning af butik og digitalt med konkrete værktøjer som webshop, Facebook og det grafiske designværktøj Canva.

2 dages forløb – tilpas det til lige præcis din elevgruppe

Forløbet er bygget op omkring to dages varighed og alle slides, opgaver mm. kan tilpasses. Både i udtryk, så I kan få jeres eget logo på slides, men også tilpasse opgaverne, så de passer til de elever I har besøg af. Lærerplaner og opgaver er i wordformat, så de ligeledes kan tilpasses. Enkelte filer er i PDF som fx butiksplan og elementer til indretning af fysisk butik.

Materialet er udviklet af Gitte Jakobsen, UC Holstebro, og Kristina Klostermann, IBC, som begge har stor erfaring med 8. klasses elever, der skal have en introduktion til det merkantile skoleliv.

Indhold & opbygning

Der er udviklet lærerplaner, slides og opgaver til to dage. Hver dag er inddelt i 4 blokke af varierende længde og med forskelligt indhold. Herunder kan du udfolde de enkelte dage, og se hvad eleverne skal igennem.

Indhold dag 1

Dag 1 starter med en blød indkøring til det at gå på en erhvervsskole. Eleverne skal efter introduktionen i gang med at starte deres egen virksomhed – først i den fysiske verden og derefter over i den digitale.

  • Introduktion (60 minutter)
    • Eleverne får en introduktion til, hvad det vil sige at gå på en erhvervsskole, og der er også lagt op til, at eleverne får en rundvisning på din skole.
  • Indretning af den fysiske butik (90 minutter)
    • Eleverne skal starte egen forretning, og en af opgaverne er at indrette en fysisk butik. Vi har lavet en A3 plakat der kan printes, og eleverne skal i gang med klippearbejde for at fylde inventar i butikken.
  • Målgruppe og koncept (75 minutter)
    • Eleverne bliver introduceret til tankegangen omkring koncept og målgruppe for deres egen forretning.
  • Oprettelse af webshop (75 minutter)
    • Eleverne bliver ført over i Dandomains webshop-univers, der er nemt at navigere i. Eleverne skal oprette produkter, opdatere profilen ‘Om os’ osv. Ændringerne kan de se med det samme.
Indhold dag 2

Dag 2 fortsætter hvor dag 1 slap. Her arbejder eleverne videre i den webshop, de har startet. De skal arbejde i Facebook, og forholde sig til kundeservice.

  • Produkttekster (90 minutter)
    • Eleverne skal arbejde videre i den webshop de startede og skrive produkttekster til de produkter, de oprettede dagen før. Eleverne kan nemt arbejde i webshoppen og se resultatet med det samme. De kan samtidig sammenligne deres egne tekster med tekster fra andre webshops.
  • SoMe (120 minutter)
    • Eleverne får kendskab til, hvordan det er som virksomhed at bruge Facebook. De skal oprette en Facebookside til deres fiktive virksomhed og lave enten en reklamevideo eller et grafisk materiale til opslag.
  • Digital kundeservice (60 minutter)
    • For at drive en forretning, må man tage stilling til kundeservice. Efter en introduktion til kundeservice med gode og mindre gode eksempler, skal eleverne selv forholde sig til en række kundehenvendelser.
  • Opsamling og afslutning (30 minutter)
    • Få en snak med eleverne om dagene, og slut forløbet af med Kahoot’en vi har gjort klar.
Hvilke materialer findes der?

For at gøre det nemt for dig, har vi lavet så meget af arbejdet som muligt.

Hver blok har følgende

 

Morten Christoffersen

Har du spørgsmål?

Morten Christoffersen
Konsulent