Er I den nye casevirksomhed til årets casecompetition?

Vil du have 700 sæt nye øjne på din virksomhed? Og vil du have konkrete forslag til, hvordan du kan øge din online omsætning i din virksomhed? Så ansøg om at blive casevirksomhed til vores case competition i 2022.

National case competition der skal skabe reel forandring for virksomheden

EUXBizCup er en casecomptetiton for EUX-elever på de danske erhvervsskoler, og har været gennemført siden 2019. Konceptet er, at eleverne skal analysere din virksomhed og komme med konkrete forslag til, hvordan din online omsætning kan øges.

Casen i 2021 var virksomheden Handywomans shop – kendt fra Løvens Hule. Vinderen på casen blev fundet i december blandt 700 elever, og netop nu bliver vinderforslaget omdannet fra forslag til virkelighed i virksomheden.

Det, der adskiller EuxBizCup fra andre casecompetitions er, at du som virksomhed forpligter dig til at implementere vinderforslaget. Der er altså noget på spil både for dig som virksomhed, men også i den grad for eleverne, der pludselig kan se deres forslag komme ud at leve, og bliver tvunget til at arbejde med realistiske løsningsforslag.

Første case-virksomhed fordoblede sin omsætning

Første år var de konkrete forslag medvirkende til at 2019-casevirksomheden, fiskegrejsbutikken Aarhus Fishing Gear nåede sin 2019 omsætning i løbet af første halvår 2020. Hør indehaveren Claus Hingeberg fortælle om sine oplevelser med deltagelsen her:

Er din virksomhed den næste casevirksomhed?

Vi leder efter en virksomhed, som kan være næste case. Formatet er, at du eller relevante personer fra virksomheden stiller op til videointerview samt stiller relevante data til rådighed, så eleverne kan få et ordentlig indblik i din virksomhed. Video og data vil blive samlet på siden www.euxbizcup.dk i løbet af foråret, og i efteråret vil eleverne arbejde på skolerne og indsende deres vinderforslag.

Fem vinderforslag bliver udvalgt til finalen i december, hvor eleverne skal præsentere deres forslag foran et dommerpanel, hvor du er en del af.

Ansøg om at blive dette års case!

Lyder det interessant, så kontakt projektleder Morten Christoffersen nedenfor, og få mere at vide om økonomi, ressourceforbrug, data og hvad du ellers kunne have af spørgsmål.

Vi leder efter følgende type virksomhed:

  • Virksomheden skal have en digital tilstedeværelse
  • Virksomheden skal have en online omsætning
  • Der lægges vægt på, at virksomheden sælger B2C
  • Virksomheden må ikke have over 50 ansatte
  • Virksomheden må ikke have en omsætning på over 50 mio kr.

Hvad gør du?

Send en mail til Morten på morc@digitalhandel.dk med link til din hjemmeside og fortæl kort om din virksomhed.

Send spørgsmål eller ansøgning til:

Morten ChristoffersenFaglig konsulent4171 5705morc@digitalhandel.dk