Dato / Tid
13. april 2021
Kl. 13:00 - 14:00
13. april 2021
Kl. 13:00 - 14:00
Online (husk tilmelding)
Timingen var lige i skabet og der var lagt an til en ilddåb, da Søstrene Grene åbnede webshop d. 31. marts 2020, kun få uger efter at landet og butikkerne var lukket ned. Men hvordan skaber man en rentabel webshop med et bredt og skiftende produktsortiment og varer til under 2 kr. stykket?
Det var en overvældende varm modtagelse, der mødte Søstrene Grene, da de lancerede deres webshop d. 31. marts 2020.
“Vi har modtaget en ordre pr. syvende sekund på første dag, så der bliver travlt på weblageret,” sådan skrev Mikkel Grene, CEO og medejer af Søstrene Grene på LinkedIn efter første åbningsdag i webshopppen.
Det betød også, at de måtte lukke for annonceringen for at kunne klare presset med de mange kunder på serveren.
Der er gået næsten præcis et år siden Søstrenes webshop åbnede og nu byder vi Rasmus Skjøtt, Chief Digital Officer fra Søstrene Grene indenfor for at fortælle om de erfaringer Søstrene har gjort sig gennem et år med Corona.
Flere detaljer om programmet opdateres snart – men du kan allerede nu tilmelde dig og din klasse.
Webinaret er åbent for alle!
Hvis du som underviser skal have din klasse med, kan du nøjes med at tilmelde dig selv, og så efterfølgende sende deltagerlink til dine elever (de vil blive bedt om at logge ind med eget navn og email).