Webinar: Lær at undervise i Liveshopping med EcomTrainer

Dato / Tid

27. september 2022

Kl. 14:00 - 15:00

Sted

ONLINE - husk tilmelding

I september 2022 lancerer vi liveshopping-værktøjet, ELISA, på vores undervisningsplatform EcomTrainer - i dette webinar får du en introduktion til de videoer, simuleringer og opgaver der ligger på platformen og få ideer til, hvordan du kan undervise i liveshopping. Webinaret er forbeholdt undervisere.

EcomTrainer er en online læringsplatform, som alle landets erhvervsskoler gratis kan benytte. Her får undervisere og elever adgang til at øve sig i at lave fx Facebook annoncer og bygge en webshop. Der er introduktionsvideoer, opgaver, simuleringer og lærervejledninger tilknyttet de forskellige værktøjer.

Fra september kan du også finde liveshopping-værktøjet, ELISA, på platformen med bl.a. følgende moduler:

  • Modul 1 – ELISA: Kom godt i gang med Live Shopping
  • Modul 2 – ELISA: Strukturering af live shopping-event / redaktionelt fokus
  • Modul 3 – ELISA: Præsentationsteknikker

Udover vores egen konsulent, Flemming Jessen, deltager også CEO i ELISA, Christian Vester på webinaret. De vil sammen give dig inspiration og ideer til, hvordan du kan undervise i værktøjet. Formålet er at give dig nok viden til efterfølgende at kunne bruge materialet i din egen undervisning.