Webinar: Hvad kan vi lære af Kinas e-commerce giganter?

Dato / Tid

25. april 2019

Kl. 15:30 - 16:00

Sted

Online

Glæd dig til at blive overrasket, når vi har fornøjelsen af at byde Christina Boutrup velkommen til vores webinar om Kinas e-commerce giganter og hvad vi kan lære af dem.

Brug 30 minutter på at blive klogere

I disse år gennemgår Kina en enorm teknologirevolution, der – på kort tid og lige under vores næser – for længst har overhalet teknologiudviklingen her i Vesten. Vi spørger Christina om, hvad vi kan lære af virksomheder som Alibaba, Tencent og JD.com og om det er blevet tid til at kopiere kineserne?

Vi kommer til at tale om bl.a.:

  • Ansigtsgenkendelse og droneflyvninger – Kina var der først
  • Hvorfor bruger mere end 1 mia. mennesker WeChat?
  • Hvilke kinesiske markedspladser er interessante for danske virksomheder?
  • Hvad skal vi lære af kineserne? Og hvad skal vi ikke lære?

Har du tidligere hørt Christina holde oplæg, så ved du at hun er en formidabel formidler og hun vil helt sikkert give dig noget at tænke over.

Deltagelse er gratis, men du skal huske at registrere dig for at få tilsendt linket.

Vi ses!

Om dagens ekspert

Christina Boutrup er en af landets førende Kina-kendere og fast Kina-analytiker for TV2. Hun er uddannet erhvervsjournalist og har fulgt Kinas udvikling tæt siden 2004, blandt andet som Asien-korrespondent og som vært for radio- og tv-programmer. Hun har skrevet flere anmelderroste bøger, senest bogen “Den store tech revolution” der beskriver, hvordan kinesiske virksomheder har førertrøjen inden for bl.a. droneflyvning, fintech, sociale medier, e-handel, solceller og måske endda kunstig intelligens.

Skriv en kommentar