Studietur: Tech-tur til Shanghai & Beijing

Dato / Tid

22. februar 2020 - 29. februar 2020

Kl. 8:00 - 18:00

Sted

Shanghai/Beijing

Kom med på studietur til Kina. Videncenter for Digital Handel og Viden om data tager sammen med undervisere, virksomheder og skolerepræsentanter til Shanghai og Beijing for at være på forkant med den teknologiske udvikling.

Tag med til Kina 22.-29. februar 2020 og få ny inspiration, netværk og viden om hvordan digitaliseringen forandrer fremtidens købsadfærd og skaber helt nye markeder og forretningsmodeller.

Vi besøger nogle af Kinas fremadstormende virksomheder, som er helt i front, når det gælder e-handel, sociale medier, datadrevne services og kunstig intelligens, eksempelvis Apex Technologies, Face++, JD.com og XNode.

Pris?

Vejledende pris: ca. 17.000 kr. pr. person.
Prisen inkluderer bl.a. flyrejse tur/retur (København/Shanghai og Beijing/København), 6 nætter på hotel inkl. morgenmad (Metropark Lido Hotel, Beijing og Narada Boutique, Shanghai), privat transport med engelsktalende tour-guide og indgangsbilletter.

Hvordan kommer du med?

Der er et begrænset antal pladser. Du kan forhåndstilmelde dig turen ved at sende en mail til Janne Gaye på jga@digitalhandel.dk.

Formålet med forhåndstilmelding er at give turlederne mulighed for at måle interessen for deltagelse. En forhåndstilmelding er ikke bindende, ligesom videncentrene heller ikke er forpligtet til at gennemføre den aktuelle tur, hvis vi ikke opnår det ønsket antal deltagere. Vi vil gerne modtage din forhåndstilmelding inden den 1. september 2019. 


Programoversigt

Periode: 22.-29. februar 2020

 

LØRDAG D. 22. FEBRUAR:

Afrejse fra Københavns lufthavn til Shanghai lufthavn

 

DAG 1: SØNDAG D. 23. FEBRUAR:

Blød landing i Shanghai.

Efter check ind begynder vi vores første tur, hvor vi går på opdagelse i Kinas detailhandel. Hvordan ser verden ud i Kinas sidste led af forsyningskæden? Den nye ‘retail experience’ vil udsætte deltagerne for den konkrete teknologi, produkter og erfaringer, som forbrugerne i Kina ser hver dag. Vi vil gå igennem koncepter af o2o retail (Hema supermarked), som bruger augmented reality til at forbedre kundeoplevelsen, og interaktive funktioner på verdens største Starbucks Roastery.

Formål: At få praktiske oplevelser uden for mødelokalet.

Vi slutter af med en fælles velkomstmiddag på Din Tai Fung.

 

DAG 2: MANDAG D. 24. FEBRUAR:

Virksomhedsbesøg til XNode og Deepblue Technology.

XNode vil præsentere deltagerne for Kinas startup scene. Vi vil høre om Shanghais – og Kinas – innovative økosystem og XNodes rolle. Derudover vil vi høre om, hvilke slags startups som spirer i Kina. Efterfølgende bliver vi præsenteret for Kinas svar på sociale medier, da de sociale medier vi kender i Danmark (Facebook, Youtube etc.) er blokeret i Kina. Besøget vil give dig en forståelse af kinesiske virksomheders anvendelse af forbruger-drevet og datastyret innovation, som overgår deres vestlige modparter.

Besøg hos Deepblue Technology: Deepblue Technology laver intelligente detailsystemer med computer vision-teknologi, kunstig intelligens og analytics. Virksomheden er hurtigt voksende og førende inden for kunstig intelligens.

 

DAG 3: TIRSDAG D. 25. FEBRUAR:

Besøg hos det kongelige danske konsulat og Apex Technologies.

Det kongelige danske konsulat vil sætte deltagerne ind i, hvordan de hjælper danske virksomheder med e-handel i Kina. De samarbejder med Alibabas TMALL og andre platforme. Vi får en forståelse for, hvordan udenlandske virksomheder kan udnytte de kinesiske e-handels platforme for at øge deres salg samt hvilke udfordringer de møder på deres vej.

Apex Technologies arbejder med kundedatateknologi og kunstig intelligens. Apex Technologies kombinerer banebrydende teknologi såsom Big Data, kunstig intelligens og blockchain til at tackle problemer inden for områder som marketing, personalisering og kundeanalyse.

Sidste dag i Shanghai.

 

DAG 4: ONSDAG D. 26. FEBRUAR:

Vi rejser med højhastighedstog til Beijing.

Virksomhedsbesøg hos Face++.

Face++ er en af Kinas største virksomheder inden for ansigtsgenkendelse, som er en del af kunstig intelligens. Face++ Cognitive Services er en platform, som tilbyder computer vision-teknologier, der gør det muligt for applikationer at afkode og forstå verden bedre.

 

DAG 5: TORSDAG D. 27. FEBRUAR:

Virksomhedsbesøg hos JD.com og KuaiShou.

JD.com er en af Kinas førende e-handels platforme med over 300 millioner aktive kunder. Med JDs uovertruffen landsdækkende logistiknetværk og sofistikeret datadrevet levering, nyder kunderne godt af dag til dag levering af deres ordre, hvilket er på et niveau som ingen anden virksomhed i verden kan matche.

KuaiShou er en fotodelingsapp i Kina. App’en har 400 millioner brugere, og den har dagligt 50 millioner aktive brugere som uploader billeder og videoer til app’en. Faktisk bliver der uploadet 5 millioner videoer til app’en hver dag.

 

DAG 6: FREDAG D. 28. FEBRUAR:

Virksomhedsbesøg hos DiDi ChuXing.

DiDi er Kinas svar på Uber – servicen har udkonkurreret Uber på det kinesiske marked. DiDi ChuXing er en transport platform som tilbyder et stort udvalg af kørselsmuligheder til 400 kinesiske byer.

Du får nu mulighed for at erobre den kinesiske mur, Mutianyu-delen.

 

DAG 7: LØRDAG D. 29. FEBRUAR:

Besøg Den Himmelske Freds Plads (Tinanmen) og Den Forbudte By.

Afrejse fra Beijing lufthavn til Københavns lufthavn.

Skriv en kommentar