AI lynkursus for elever: Kundeservice (Online)

Dato / Tid

4. oktober 2023

Kl. 9:00 - 9:30

Sted

ONLINE

Kommer chatbots til at erstatte kundeservice-medarbejdere? Med ChatGPTs entre på markedet er det gået op for os alle sammen, hvor dygtig AI er blevet til at efterligne menneskelig interaktion og samtaler. På en halv time giver vi eleverne en introduktion til de nye muligheder, som kunstig intelligens byder på i forhold til kundeservice. Efter introduktionen lægger vi op til, at I kan lave en række øvelser på klassen, som kan bruges som afsæt til at diskutere kunstig intelligens.

30 minutters lynkursus i kunstig intelligent kundeservice

  • Hvor er udviklingen på vej hen med at bruge AI i kundeservice?
  • Hvilke værktøjer er længst fremme?
  • 3 eksempler på, hvordan det bruges ude i virksomhederne i dag
  • Nu skal I selv prøve: Her er 3 øvelser I kan lave på klassen
  • …Men husk at være kritiske!

Hvad er et lynkursus og hvem er det for?

Lynkurserne målretter sig grund- og hovedforløbselever på det merkantile område. På 30 minutter giver vi en introduktion til et område inden for kunstig intelligens, som lægger op til øvelser og diskussion, som I kan have på klassen. Kursets formål er at give eleverne et hands-on indblik i hvordan kunstig intelligens kan anvendes på det merkantile område og vi kommer undervejs med konkrete eksempler fra virksomheder. Øvelserne lægger op til, at eleverne selv skal ind og arbejde med et værktøj (fx ChatGPT), så husk at sætte tid af til dette arbejde efterfølgende, hvis eleverne skal have mest muligt ud af det.

Hvad kræver det af dig som underviser?

Som underviser skal du se det som et ekspertoplæg, du kan tage med i din klasse og så skal du selv styre øvelserne og diskussionen efterfølgende. Det kræver ikke forhåndsviden fra dig som underviser, men du skal selvfølgelig være nysgerrig på at lære og diskutere sammen med eleverne.

Tilmelding

Vi anbefaler, at du som underviser tilmelder dig med din klasse og viser oplægget på “storskærm”. Hvis eleverne sidder hjemmefra, kan de også tilmelde sig individuelt. Kurset foregår online via Zoom med mulighed for at stille spørgsmål i chatten.

Ca. 1 uge inden kurset sender vi dig info om de øvelser, som vi lægger op til, så du har mulighed for at forberede dig.

Har du spørgsmål?

Morten Christoffersen4171 5705morc@digitalhandel.dk