Vi er rigtig glade for at kunne byde velkommen til en ny medarbejder i videncenteret, Nicholas Clausen! Nicholas er ansat i en nyoprettet stilling som AI-konsulent.

Velkommen til en ny AI konsulent – Nicholas Clausen

Det går stærkt indenfor udviklingen af AI og det kommer til at påvirke fremtidens arbejdsopgaver på tværs af uddannelser – derfor er vi rigtig glade for at have Nicholas med, så vi kan sikre fortsat relevant viden og materialer til landets erhvervsuddannelser. Nicholas har en uddannelse i innovation, entreprenørskab og marketing fra Aarhus Erhvervsakademi og er derudover medstifter af virksomheden AI-konsulenterne.

Nicholas har både teknisk og forretningsmæssig erfaring med udvikling og implementering af AI-løsninger og kommer med det kommercielle fokus, som er videncenterets omdrejningspunkt. Nicholas har desuden erfaring med at formidle komplekse emner om AI overfor kunder og vi glæder os til at han skal dele sin viden med undervisere og elever i hele landet. Nicholas er ansat på deltid i videncenteret og driver sin egen forretning videre samtidig.

Byd velkommen til Nicholas – og glæd dig til at møde ham, når vi formidler ny viden om AI!

Nicholas Clausen

AI konsulent