I Videncenter for Digital Handel er vi rigtig glade for at kunne byde velkommen til en ny kollega, som skal arbejde fokuseret med bæredygtighed inden for digital handel. Vi glæder os til at sætte fuld fart på den grønne agenda med Anette ombord!

Velkommen til en ny bæredygtighedskonsulent – Anette Vestergaard Bengtson

Med en karriere dybt forankret i  den tredobbelte bundlinje, kommer Anette med en velfunderet baggrund inden for grøn omstilling og bæredygtighed. Anette har arbejdet som uddannelseskonsulent ved Tradium i over 10 år, hvor hun bl.a. har haft stort fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi. Hun har gennem sit arbejde med AMU hands-on viden og indblik i virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.

Anette har været en drivkraft i udviklingen af bæredygtige løsninger i sine tidligere roller og har dyb forståelse for både fagområderne og uddannelsesverdenen.  Hun har bred erfaring med udvikling af undervisningsmateriale og afvikling af workshops og det er denne erfaring vi kommer til at få glæde af, når Anette sammen med Pia, skal omsætte sin viden til gavn for undervisere og elever på erhvervsuddannelserne.

Byd velkommen til Anette – og glæd dig til at møde hende til udviklingsworkshops, kurser og meget mere!

Anette Vestergaard Bengtson

Bæredygtighedskonsulent