
Webinar: Re-commerce - hvordan kan du sælge brugte varer i din webshop?

Hummel, Markberg og Konges Sløjd gør det allerede - sælger brugte varer på deres hjemmeside, side om side med nye varer. Genbrugsmarkedet boomer og brands kigger på at tage gensalgsmarkedet "hjem" ved at integrere det i eget univers. I dette webinar bliver du klogere på, hvordan re-commerce kan integreres som en del af forretningen.
Trenden vokser: Danskere køber mere brugt – også online
Ifølge en analyse fra DBA har 76% af danskerne handlet brugt i 2022 – en stigning fra 2017, hvor tallet lå på 63%. Og selvom pris spiller en væsentlig rolle i motivationen for at handle brugt, så angiver 85% af danskerne synes, at gode genbrugsvaner spiller en vigtig rolle ift. at skabe et bæredygtigt samfund og hele 44% vil gerne blive bedre til at tænke i at købe brugt fremfor nyt. Det er en forretningsmulighed, som brands har fået øjnene op for.
I webinaret kan du høre Thomas Østergaard-Geisler, som er medstifter af virksomheden Create2Stay, der tilbyder en løsning som kan håndtere gensalg på hjemmesiden.
Hvad hører du om på webinaret:
- Hvilken forretningsmulighed ligger der i gensalg?
- Hvilke forskellige gensalgsmodeller findes der?
- Hvordan kan man prissætte brugte varer?
- Hvordan kan gensalg være med til at skabe kundeloyalitet?
- Hvad kræver det at lave gensalg på en webshop?


Webinar: Bæredygtighed i REMA 1000
