I løbet af efteråret har 19 skoler og mere end 700 elever fra hele landet deltaget i Videncenter for Digital Handels case competition, EuxBizCup. De har dystet om at komme med det bedste forslag til hvordan virksomheden TBS Grillshop kan øge sin omsætning online. Nu er vinderen fundet!

Oliver, Peter og Christoffer fra UC Holstebro vandt årets EuxBizCup 🏆

Oliver, Peter og Christoffer leverede til finalen d. 16. december i de flotte rammer Børsen en overbevisende præsentation af deres forslag, og løb med sejren. Vinderforslagets omdrejningspunkt er en indsats, der både kan skabe værdi og frigøre ressourcer i virksomheden bl.a. gennem automatiseringer.

En flot selvsikker præsentation, hvor fagligheden og det realiserbare var tydeligt gjorde hurtigt gruppen til favoritter blandt dommerne. Det afgørende på dagen var et realiserbart løsningsforslag  med stort potentiale, og dommergruppen var overbevist om, at forslaget kan tilføre TBS Grillshop værdi.

“Muligheden for at kunne arbejde med en specifik case og en problemstilling fra det rigtigt arbejdsmarked, tænder noget specielt hos en og får gejsten op, for at gøre en ekstra indsats!” sådan skriver Oliver Berg Vendelbo efter sejren på LinkedIn.

Nu skal de gøre sig klar til den store scene!

Vindergruppen fra Holstebro får 5.000 kr. i præmie, og er samtidig blevet inviteret op på den store scene foran 900 danske e-handlere til Dansk Erhvervs store prisshow E-handelsprisen i maj 2023. Som noget nyt får skolen også en pokal stående det næste års tid som bevis på den flotte præstation. Pokalen er en vandrepokal og vil blive uddelt igen i 2023.

Alle grupperne imponerede dommerne

Alle finalister leverede på dagen en flot præstation og som én af dommerne udtalte det: “Digital handel i Danmark går en lys tid i møde.” Der var forslag om Facebook-kampagner,

De fem finalister kom fra:

  • Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
  • Mercantec
  • Niels Brock
  • Skive College
  • UC Holstebro
Alle finalisterne i børssalen
Nina, Ida og Sofie fra Herningsholm
Anna og Bjørg fra Mercantec
Andreas, Niklaz og Marie fra Niels Brock
Johanne og Anni fra Skive College
Peter, Oliver og Christoffer fra UC Holstebro