Her er de 5 finalister i EuxBizCup 2022!
I løbet af efteråret har 19 skoler og mere end 700 elever fra hele landet deltaget i Videncenter for Digital Handels case competition, EuxBizCup. De har dystet om at komme med det bedste forslag til hvordan virksomheden TBS Grillshop kan øge sin omsætning online. Nu er de 5 finalister fundet!
Stort tillykke til:
Herningsholm
Mercantec
Niels Brock
Skive College
UC Holstebro
Årets case er webshoppen TBS Grillshop – en førende webshop i deres niche hvor de selv er eksperter med grill, pizza, røgning og pølsemageri. På en uge arbejder eleverne med at analysere forretningen, kigge på data og undersøge sociale medier. Bemandet med teorier og gode ideer, skal de så komme med forslag til hvordan virksomheden kan øge sin indtjening online. Vinderforslaget bliver efterfølgende implementeret i virksomheden!
Finale på Børsen d. 16. december
Vinderen af erhvervsskolernes uofficielle Danmarksmesterskab i digital handel bliver kåret d. 16. december på Børsen. Her vil Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv åbne dagen, hvorefter de 5 finalegrupper skal præsentere for et panel af dommere.
Om EuxBizCup
EUXBizCup er en casecompetition for EUX-elever på de danske erhvervsskoler, og har været gennemført siden 2019. Konceptet er, at eleverne skal analysere din virksomhed og komme med konkrete forslag til, hvordan virksomhedens online omsætning kan øges.
Læs mere på euxbizcup.dk