Jakob Zeuthen kommer fra en stilling som miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, men har siden maj 2022 være ansat som bæredygtighedschef hos Nemlig.com. Han vil i dette webinar fortælle om virksomhedens fokus på madspild, udvikling af mere miljøvenlige emballagesystemer, og hvordan Nemlig.com arbejder med klimaberegninger af deres forretningsmodel.
Hvad hører du bl.a. om på webinaret:
- Hvordan kan man bruge data til at minimere madspild?
- Hvad er en livscyklusanalyse (LCA) og hvordan arbejder Nemlig.com med det?
- Hvordan arbejder Nemlig med at sikre et større vareudvalg af mere klimavenlige produkter til kunderne?
- Mere miljøvenlige emballagesystemer til varelevering
- Hvordan ser fremtiden for dagligvarehandel ud i Nemligs optik?