Skal du introducere TikTok i din undervisning? Nedenfor har vi samlet en række ressourcer du kan bruge til dine elever: Et introduktionswebinar, 2 elevrettede opgaver og en masse links til relevante materialer.

Start med webinar: Introduktion til TikTok med Simone fra Novicell

Malene Priebe Hold fra Kubbco

Nedenfor finder I en kort video med Malene og under den kan I downloade slides fra hendes oplæg.

To elevrettede opgaver: Branding og kommunikation på TikTok

Opgave 1: Hvad karakteriserer kommunikationen på TikTok?

Opgave i grupper á 4 personer

Kig på TikTok og kig på Facebook. Hvad er det TikTok kan og hvad er det, der gør, at det kan lade sig gøre på TikTok? Hvilke virkemidler, trends, musik, metaelementer mm. bliver der brugt på TikTok?

Fortæl hvad I ser, og hvor forskellen er på kommunikation på TikTok og Facebook/Instagram for disse virksomheder:

Spørgsmål:

  • Beskriv hvordan virksomheden udnytter TikTok som medie (brug af grafik, filtre, musik, meta, autenticitet, osv)
  • Hvordan vil du beskrive brandet, hvis du kun så det på TikTok vs den anden kanal?
  • Hvor er der væsentlige forskelle i deres henvendelsesform?

Opsamling i klassen:

Grupperne viser eksempler på forskelle på kommunikationen på de to kanaler.

Download opgaven som word-fil

Her kan du downloade opgaven som word-fil inkl. QR-koder med links til de sociale profiler på virksomhederne, som du kan printe ud og give til eleverne.

 

Opgave 2: Lav en TikTok for en virksomhed
  • Lav en TikTok, hvor du skaber opmærksomhed på et brand, en virksomhed, en organisation eller din skole/uddannelsesinstitution. Det kan fx være: Nike, Arla, Skat eller din egen skole.
  • Tænk over, hvordan du får nævnt virksomheden eller dets produkter på en ”typisk” TikTok måde.
  • Brug en af de trends, der er store på TikTok lige nu. Er det en populær musikstump, eller en challenge, en lipsync, eller noget helt andet?

Se eksempel fra Imerco på en challenge her #makesense

Apps til redigering

Du kan selvfølgelig vælge at bruge TikTok til at lave og redigere videoer, men hvis du vil have flere muligheder, kan du vælge bruge fx InShot eller Capcut

Opsamling:

Der vises en TikTok fra hver kategori, og klassen diskuterer om den rammer trenden rent.

Download opgaven som word-fil

Her kan du downloade opgaven som word-fil og give til eleverne.