Undervisningsressourcer i omnichannel - samlet pakke

Vil du gerne undervise dine elever i begrebet omnichannel? Altså virksomheders evne til at skabe en sammenhængende og meningsfuld oplevelse for kunderne på tværs af fysiske og digitale touchoints. Vi har samlet en række undervisningsforløb, videoer og andre ressourcer til dig der underviser. Materialerne er en samling udviklet af Viden om Data og Videncenter for Digital Handel.

Hvad er omnichannel?

 

Undervisningsforløb om omnichannel

Udvalgt liste over undervisningsforløb fra Viden om Data og Videncenter for Digital Handel

Titel Udviklet til Tid
Omnichannel Hovedforløb, digital handel 37 timer
Online indtager offline Afsætning niv. C-D. 3 timer
Et samfund med omnichannel? Erhvervsområdeforløb EO1 og EO2 4 timer
Omnichannel i detailhandlen Hovedforløb, detail med specialer 4 timer
Sømløs kundeoplevelse med omnichannel Hovedforløb, detail med specialer 4 timer
Omnichannel marketing Hovedforløb, kontor med specialet administration 5,5 timer
Optimér kunderejsen gennem omnichannel USF Detail, USF Handel, Afsætning C 5 timer

 

Case: Bog & idé – fra online til offline

Marianne Lyngbye Pedersen, CEO i Index Retail (som bl.a. ejer Bog & ide) fortæller hvordan Bog og idé udnytter det kundeflow webshoppen driver ned i de fysiske butikker. Hvad er konsekvenserne af salg på nettet – hvor starter kundens rejse? Resultaterne viser at online er den største ”driver” af trafik til butikken. Videoen er god til at italesætte relevansen af en online tilstedeværelse.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Hvordan kan online og offline (fysiske butikker) understøtte hinanden i kundens rejse?
  • Hvordan kan en handelsvirksomhed som primært handler B2B lære af Bog og Idés erfaringer?
  • Hvor fra kommer trafikken til din (handelsvirksomhed)?

Mere viden?

Har du spørgsmål?

Janne Gaye 41715706

Skriv en kommentar