Gratis arrangementer - forår 2020

Vi har endnu en gang samlet en række arrangementer om digital handel - de er gratis og værd at deltage i!

Webinar: Fremtidens engroshandel – 5 strategiske usikkerheder

DI Handel – Online – 21. februar kl. 10.00-11.00 

Danmark er kendt som en handelsnation og danske engrosvirksomheder er dygtige købmænd, der gennem årtier har haft næse for at købe billigt ind og sælge dyrt. Men der er udfordringer i horisonten. På dette webinar arrangeret af DI Handel kommer det bl.a. til at handle om hvad Amazon-effekten bliver og hvilken rolle mellemmanden spiller  i en fremtid, der bliver præget af nye spillere på markedet.

Læs mere og tilmeld dig her: Webinar: Fremtidens engroshandel – 5 strategiske usikkerheder

Konference: Bæredygtig e-logistik

DI Handel – København – 27. februar, kl. 9.30-14.00

D. 27. februar 2020 afholder DI Handel i samarbejde med PostNord derfor konferencen ’Bæredygtig e-logistik’, hvor du kan få indblik i bæredygtige emballage- og transportløsninger. Bliv inspireret af førende eksperter, når de giver deres bud på kundens fremtidige forventninger til levering af varer, grøn transport og teknologiens muligheder inden for logistik.

Læs mere og tilmeld dig her: Bæredygtig e-logistik

 

Webinar: Kom godt i gang med din Google Ads-annoncering

IVÆKST – Online – valgfrit tidspunkt, varighed: 24 min. 

Webinaret er arrangeret af IVÆKST og er for dig, der er helt grøn i Google Ads. Når du skal i gang med Google Ads er det vigtigt, at du har grundlæggende kendskab til fx. kvalitetsresultater, kampagnestruktur, CPC og søgeordstyper. I webinaret gennemgår Rasmus Bækdal fra GenieWords betydningen af alle elementer, og så viser han dig hvordan du kommer i gang med din første søgekampagne. På den måde klæder vi dig grundigt på, så du er klar til at kaste dig ud i kunsten med Google Ads.

Start webinaret når du selv vil – læs mere og få linket her: Webinar: Kom godt i gang med din Google Ads-annoncering

 

Workshop: Opstart af Google Shopping

IVÆKST – København – 2 datoer: 12. feb./12. maj, kl. 9.00-12.00

På denne workshop bliver du klædt på til selv at opsætte Google Shopping for din egen webshop. Du får selvfølgelig også tips til, hvordan du bedst vedligeholder din annoncering. Google Shopping-annoncer kan meget mere end søgeannoncer, da de udover at vise brugerne en titel, en pris og et butiksnavn også viser et produktbillede. Disse annoncer giver brugerne en stærk fornemmelse af det produkt, du sælger, allerede inden de klikker på annoncen, og det giver dig mere kvalificerede kundeemner.

Læs mere og tilmeld dig her: Opstart af Google Shopping

 

Morgeninspiration: Sådan får du succes på de sociale medier i 2020

Peytz – Aarhus/København – 2 datoer: 21. april/23. april, kl. 8.30-10.45

Kom og vær med, når Peytz nørder sociale medier med fokus på målgrupper og måling. Til denne morgeninspiration får du indsigt i en række værktøjer, du kan bruge til at få overblik over din egen performance og ikke mindst sammenligne dig kvantitativt og kvalitativt med dine konkurrenter. Du får viden om, hvordan du kan bruge sociale medier til at understøtte dine forretningsmål og bidrage med endnu mere værdi.

Læs mere og tilmeld dig her:

 

Seminar: E-commerce 2020: De hotteste trends & tendenser

FDIH – Aarhus/København – 2 datoer: 21. april/23. april

OBS! Kræver medlemsskab af FDIH, ellers er prisen kr. 600,-

Til FDIHs seminar får du serveret de hotteste guldkorn for 2020-udgaverne af verdens største retailkonference NRF Retails BIG Show i New York og verdens største e-handelskonference Shoptalk i Las Vegas. Og så kan du glæde dig til at opleve en sand e-commerce treat i form af hands-on erfaring fra BabySam, der med en ambitiøs e-handelsstrategi har skabt markant onlinesucces.

Læs mere og tilmeld dig her:

 

Internet Week Denmark 2020

Aarhus – 12.-17- maj 

Glæd dig til en hel uge fyldt med events om alt fra sociale medier til Virtual Reality og kunstig intelligens. Alle events er gratis at deltage i og hold dig til, for pladserne forsvinder hurtigt.

Læs mere her og tilmeld dig her: Internet Week Denmark 2020

Har du spørgsmål?

Janne Gaye 4171 5706

Skriv en kommentar