Nyt undervisningsforløb - Dataanalyse (37 timer)

Dataanalyse – 37 timer

Vi har lige udgivet et helt nyt undervisningsforløb om datanalyse. Forløbet på 37 timer og er udviklet til specialet Digital handel, men kan bruges i andre hovedforløb og på grundforløb. I forløbet lærer elever bl.a. at indhente data fra f.eks. Facebook, Trustpilot, Google Analytics, Danmarks Statistik m.m. og de lærer at vurdere kvalieten af den data de indhenter.

Forløbet indeholder i alt 6 emner:

  • Emne 1 – Målstyring via KPI’er
  • Emne 2 – Håndtering af data
  • Emne 3 – Sådan bruger du data
  • Emne 4 – SEO
  • Emne 5 – Data i fremtiden
  • Emne 6 – Case

Læringsmål på forløbet:

  • Eleven har kendskab til hvordan man opsætter og aflæser KPI’er.
  • Eleven kan indhente og sortere i data fx om kunder, lager, sortiment, leverandører og priser.
  • Eleven har kendskab til metoder til at vurdere datakvalitet.
  • Eleven kan anvende værktøjer til søgemaskineoptimering.
  • Eleven kan analysere relevante informationer i dataanalyseværktøjer.
  • Eleven kan visualisere og formidle resultater af dataanalyse.
  • Eleven kan vurdere håndtering af personfølsom data.
  • Eleven har kendskab til metoder til optimering af konvertering og kundeservice på baggrund af dataanalyser.

Tag data med i din undervisning

Uanset om eleven skal arbejde i en fysisk butik, sælge online, står for indkøb, sidde i kundeservice eller arbejder med markedsføring, så bliver data en del af fremtidens jobbeskrivelse.

Prøv f.eks. at tage quizzen om GDPR og se om du er helt opdateret på reglerne eller test dine evner i Google Analytics. 

Har du spørgsmål?

Morten Christoffersen 4171 5705

Skriv en kommentar