5 podcasts vi lytter til + anbefaling på Netflix
I bilen, på cyklen eller på kontoret - her er 5 podcasts om digital markedsføring som vi lytter til for at holde os opdaterede.
Den internationale – Marketing School m. Neil Patel
Neil Patel er én af dem du skal kende, hvis du vil vide hvad der rører sig inden for online marketing. The Wall Street Journal har kaldt ham én af de største influencers online, Forbes siger han er blandt verdens 10 bedste marketing-eksperter og så er han på New York Times’ bestseller-liste.
Vil du vide hvad der rører sig lige nu, så lyt til hans podcast-episode fra juli: Episode 1084 – The future of digital marketing
Den hands-on – Organisk vækst
Det kan gå hen og blive temmelig nørdet, når Simon og Jesper fra bureauet Nutimo går i gang og du vil høre ord som subfolderblog, masse-indeksering og linkbuilding, men du kan også finde de mere tilgængelige podcast-episoder, som f.eks. episode #192 – Hvordan får man succes på YouTube?
Podcasten er hands-on og giver dig råd til at komme i gang med dit yndlingsområde inden for organisk vækst.
Den korte – Marketing Brief m. Halfdan & Emil
Det tager altid kun 10 minutter at lytte til Marketing Brief, så her er en god måde at holde sig opdateret på online marketing. Én af de interessante er bl.a. denne podcast-episode, hvor du bliver klogere på hvordan du kan bruge Facebook til at drive folk ned i din fysiske butik: Episode #332: Sådan skaber du trafik i din butik med Facebook ads.
Den pædagogiske – Help Marketing m. Eric Ziengs
Står du lidt af på alle de tekniske termer i Organisk vækst-podcasten, så er her hjælp at hente når Eric Ziengs fra Nochmal holder dig i hånden og pædagogisk forklarer hvad du skal vide og hvorfor. Denne episode er et godt eksempel på det indhold som Eric leverer og samtidig så hands-on at du kan implementere det bagefter #252: Praktisk webanalyse af dit site, du kan lave nu
Den om Amazon – Amazon Insiders m. Jonas & Sasa
Hvis du vil i gang med at sælge på én af verdens største platforme, så er Amazon Insiders et godt sted at hente hjælp. Podcasten er skabt af Jonas Kapper og Sasa Kovacevic fra bureauet Obsidian Digital og her får du både hands-on guides og case-eksempler fra virksomheder der har klaret sig godt på platformen. Start med denne episode, så er du godt i gang: Episode #27: De 5 spørgsmål vi oftest bliver stillet om Amazon.
+ BONUS – Den her skal du streame på Netflix
Facebook har lige fået en bøde på 5 mia. dollars for Cambridge Analytica skandalen hvor de blev dømt for ulovligt at videregive persondata til tredjepart. Nu kan du se Netflix’s version af dramaet i dokumentaren “The Great Hack”.
Du vil for alvor få øjnene op for værdien af data, så her er endnu et argument for at tage med når vi afholder workshop om dataanalyse d. 24. sept!