Hvad skal vi bruge Videncenteret til? 3 brugere fortæller

"Videncentrene fungerer som vores trendspottere og vidensspottere inden for et felt der bevæger sig enormt hurtigt, og de formår at omsætte det til et sprog som vi og vores undervisere forstår,” siger Bente Thomsen fra BC Syd.

Gør som Casper – brug det nye undervisningsmateriale

Casper Aagaard er en af underviserne i det nye speciale i Digital Handel, som blev godkendt i august 2018. Til specialet er der blevet udviklet undervisningsmateriale, som alle undervisere frit kan benytte sig af.

Men det har ikke været helt uden udfordringer at skulle til at bruge undervisningsmaterialer udviklet af andre undervisere.

”Der er mange kokke og det kan være svært at se den røde tråd i et undervisningsforløb udviklet af forskellige undervisere med forskellig baggrund,” sådan siger Casper Aagard.

”Men det har åbnet mine øjne og givet mig en mere kreativ tilgang. Digital handel er et kæmpe område, så hvor skal man starte? Vi har skullet samarbejde på tværs af skoler og det har givet flere vinkler og et mere kvalificeret materiale, som vil være med til at løfte uddannelsen,” fortsætter Casper.

Casper Aagaard, underviser Handelsfagskolen/AABC

Gør som Jeanette – brug et webinar i din undervisning

Én måde at benytte sig af den viden som videncenteret formidler er ved at tage det direkte med ind i klassen. Jeanette Damgaard Laursen fra IBC havde inviteret sin klasse med til webinar om Facebook annoncering:

“Næsten hele klassen var samlet. Eleverne synes, det var et fint webinar, og noget de kan bruge i deres kommende eksamensprojekt, hvor de skal udarbejde en kommunikationsplan for en virksomhed.”

 

Med webinarerne får eleverne viden direkte fra erhvervseksperter og har også mulighed for at stille spørgsmål. Det kan bruges live i undervisningen eller ses efterfølgende som introduktion til et emne.

Det gav dem helt klart noget viden og nogle begreber, som der ikke står i bogen. Jeg vil helt klart gøre brug af et lignende webinar en anden gang.

Jeanette Damgaard Laursen IBC

Gør som Bente – vær med til arrangementer

“Den fælles studietur vi var på til New York var bare så god! Og vi tror at sådanne studieture kan være en væsentlig del af undervisernes kompetenceudvikling fordi det de lærer går de direkte ud og bruger i undervisningen – med cases, teknologier og trends som de selv har hørt om,” sådan siger Bente Thomsen fra BC Syd efter at have været med på studietur til New York i januar 2019.

BC Syd har også sendt undervisere af sted til andre workshops og arrangementer.

Vi oplever at underviserne kommer tilbage fra workshops og føler sig enormt set og hørt, fordi de møder andre fagligt ligesindede og det faglige fællesskab gavner både os og uddannelserne.

Bente Thomsen BC Syd

Hør Camilla Sand, Bente Thomsen og Peter Hallum i videoen fortælle om studieturen til verdens største detailmesse i New York i januar 2019.

Ét af de næste store arrangementer er i efteråret, hvor Videncenter for Digital Handel i samarbejde med Viden om Data afholder AHEAD19 – en konference om fremtidens erhvervskompetencer. Læs mere om konferencen d. 11. september i København her.

Vil du også være med?

Den nemmeste måde at komme i gang på er at tilmelde sig nyhedsbrev og følge med på LinkedIn.

Vi arbejder på en række forskellige tilbud der skal hjælpe jeres undervisere og elever med at holde sig opdaterede:

Har du spørgsmål?

Janne Gaye Kommunikationsansvarlig 4171 5706

Skriv en kommentar