Bog & idé har været gennem en omfattende digital rejse og i disse 7 case videoer får du et indblik i virksomhedens erfaringer med data, kundesegmentering, online-to-offline trafik og meget mere.

Video 1: Bog & idés digitale rejse begynder

Videoen beskriver hvordan Bog & idé har udviklet sig fra at være primært baseret på offline til at blive en tydelig digital forretning. Hør Marianne Lyngby Pedersen, administrerende direktør, fortælle om hvilke forventninger kunderne har til kæden og dermed hvilke krav der stilles til virksomheden.

Hvilke elever kan have gavn af videoen?

Videoen passer bedst på salgsassistent og konkret på emner som kundeanalyse, butikkens udvikling, konceptmodel og lignende – men giver også stof til eftertanke for handelseleverne.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Beskriv alle de kontaktpunkter hvor jeres kunder kan møde jer
  • Hvilke kontaktpunkter er de vigtigste i jeres virksomhed? Hvorfor?

Video 2: Fra mavefornemmelse til datadrevet forrretning

Hvilke kanaler skal du vælge til din virksomheds markedsføring? For hvilke medier og kampagner driver det direkte salg? Data er kilden til svarerne på disse spørgsmål, og Marianne fortæller her om, hvordan Bog & idé har grebet opgaven an for at skabe overblik, og løfter sløret for, hvilke medier, der er den største kilde til salg hos dem.

Hvilke elever kan have gavn af videoen?

Videoen er meget relevant for salgsassistent – men kan med lethed benyttes overfor handelsassistentelever – når emnerne er eks. online markedsføring, data og planlægning af kommunikation.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Hvorfor er det vigtigt at have data?
  • Hvilke typer af data bruger I i jeres virksomhed? Og til hvad?
  • Kan du komme på nogle andre typer som I ikke bruger i dag, men som kunne være værdifulde?
  • Hvilke områder at butikken eller salget kan få gavn af øget indsigt i data?

Video 3: En forbedret kundeoplevelse – fra online til offline

Marianne  fortæller hvordan Bog og idé udnytter det kundeflow webshoppen driver ned i de fysiske butikker. Hvad er konsekvenserne af salg på nettet – hvor starter kundens rejse?

Videoen behandler det faktum at kundens rejse skal definere hvor butikken og kæden skal agere. Resultater viser at online er den største ”driver” af trafik til butikken. Videoen er god til at italesætte relevansen af en online tilstedeværelse.

Hvilke elever kan have gavn af videoen?

Videoen passer primært på salgsassistentelever og i særlig grad når emnet er e-handel, strategi, konceptmodel og butikkens udvikling.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Hvordan kan online og offline (fysiske butikker) understøtte hinanden i kundens rejse?
  • Hvordan kan en handelsvirksomhed som primært handler B2B lære af Bog og Idés erfaringer?
  • Hvor fra kommer trafikken til din (handelsvirksomhed)?

Video 4: Bog & idés vigtigste kundesegmenter

Efter en markedsanalyse og kundesegmentering kan du udpege dine vigtigste kundesegmenter og afklare, om der er ikke-afdækkede markeder og eller overraskende målgrupper, der kan satses på. Marianne præsenterer Bog & idés to største kundesegmenter og et de vil satse på fremadrettet med nye initiativer.

Denne video adresserer den helt klassiske diskussion om valg af segmenter og hvordan segmenterne aktiveres. Den er kort men giver et fint praktisk baseret indblik i hvordan en detailkæde betragter målgrupper.

Hvilke elever kan have gavn af videoen?

Videoen passer primært på salgsassistentuddannelsen og særligt ved faget markedsføring. Den kan også bruges til at italesætte hvordan man aktiverer de omtalte segmenter i butikken gennem personligt salg.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Hvilke kundesegmenter er de vigtigste i jeres virksomhed? Lav en beskrivelse af de 2-3 vigtigste
  • I hvilke afdelinger vil man kunne bruge viden om kundesegmenter?

Video 5: De 3 vigtigste nøgletal for online handel

Hvilke nøgletal giver mening at se på og dykke videre ned i, når du har et samspil mellem online og fysisk handel? Marianne afslører Bog & idés top 3 nøgletal, og hvorfor de er vigtige. Videoen går direkte ind i kernen af onlinehandel – den behandler begreber som konverteringsrater, O2O, SEO og andre helt konkrete nøgletal.

Hvilke elever kan have gavn af videoen?

Videoen passer til salgsassistent men kan med lethed benyttes på handelsassistent også. Den kan også bruges til at italesætte hvordan man aktiverer de omtalte segmenter i butikken gennem personligt salg.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Hvilke 3 nøgletal på en hjemmeside er de vigtigste ifølge Bog & Idé?
  • Hvad er en konverteringsrate?
  • Hvad betyder O2O og hvordan kan man måle på det?

Video 6: Eksempler på Exit Shopping

Exitshopping giver dig indblik i, hvilken oplevelse dine kunder har haft, når de forlader din butik. Marianne giver gode råd til, hvordan du kan udnytte to metoder til at samle data ind om din kundes rejse og deres oplevelse og om de er tilfredse. Videoen behandler i bred forstand hvordan kæden arbejder med data – opsamlet hos kunderne.

Hvilke elever kan have gavn af videoen?

Videoen passer til salgsassistent men kan med lethed benyttes på handelsassistent også. Kan også bruges til at italesætte hvordan man aktiverer de omtalte segmenter i butikken gennem personligt salg.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Hvilke spørgsmål ville du stille i en exit shopping undersøgelse? (kan gøres både fysisk og som online survey)
  • Hvad kan du bruge de data til?
  • Hvilke andre analyser mener du kan bruges til at få viden om dine kunder?

Video 7: Hvilke data kan du finde i den fysiske butik?

I videoen fortæller Marianne om hvordan du kan bruge dataanalyse til at beslutte hvilke varer, du skal have på hylderne i din fysiske butik. Videoen ser nærmere på hvordan Bog & idé arbejder med sortimentet og salgsarealet – hvad fortjener en plads og hvad gør ikke? . Spørgsmål der kan stilles ud fra videoen: a.  b.

Hvilke elever kan have gavn af videoen?

Videoen passer primært på salgsassistentuddannelsen.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til videoen

  • Hvordan ville du undersøge hvilke produkter der sælger bedst i jeres virksomhed?
  • Hvilke overvejelser ville du gøre dig når du stiller varer op i butikken eller rangerer varer på jeres hjemmeside?