Bliv klogere på køleteknik

På denne side har vi samlet videoer og ressourcer, der kan give dig ny viden inden for køleteknik.

Denne viden er måske ikke et krav, men det er godt at have den for at mestre faget.

 

Video A: Opstart og idriftsætning af varmepumpe

Video B: Symboler til rørdiagrammer

Video C: Den termostatiske ekspansionsventil

Vil du se flere videoer?

Vi kan anbefale, at du besøger Peter Hørnings Youtube-kanal, hvor du fx også kan se gennemgangen af termostatventil, se hvordan man laver en flare-samling, få gennemgået afspærringshaner og se hvordan man kan indregulere en T2 og TE2 Danfoss-ventil.

Spørg mig om ord og fagbegreber

I vores ekspertchatbot herunder kan du stille spørgsmål og få gennemgået stoffet på nye måder. Du kan også teste dig selv og øve din viden.

Det skal du være opmærksom på, når du bruger chatbotten

Du kan ikke altid stole på, at chatbottens svar er fuldstændige eller entydigt korrekte.

Denne chatbot er oplært ud fra grundbogen, men den kan ikke erstatte grundbogen.

Du må ikke indtaste persondata i systemet.

Der kan være en begrænsning på, hvor mange svar chatbotten kan give hver måned. Det kan betyde, at du muligvis oplever, at chatbotten ikke virker.

Sådan bruger du chatbotten

Chatbotten erstatter ikke grundbogen, men er et supplement. Den kan henvise til figurer og afsnit i bogen, og du kan derfor også benytte chatten som en læsemakker.

Denne ekspertchatbot kan fungere som en hjælpelærer, der kan forklare komplekse emner relateret til kølecertificeringskurset på en mere letforståelig måde og kan styrke din generelle viden om kurset.

Hvis du ønsker at forbedre dine færdigheder inden for bestemte emner, såsom ‘Håndtering af kølemiddel’, kan du bede ekspertchatbotten om at guide dig gennem en læringsproces. Du kan også bede den om yderligere uddybninger eller forklaringer på forskellige områder undervejs.

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan interagere med ekspertchatbotten:

  • “Kan du forklare X på en simplere måde?”
  • “Hvad skal jeg helt præcist gøre?”
  • “Kan du uddybe punkt X?”

Hvis du skriver: “Træn mig til eksamen,” vil du blive bedt om at forklare nogle begreber og emner, som du også kan blive spurgt om i en eventuel eksamenssituation.