Når digitalisering kalder på didaktiske overvejelser
Læringspakker betød øget pædagogisk bevidsthed og højere elevansvar på Mercantec

På Mercantec oplevede man efter sidste erhvervsskolereform en knaphed på ressourcer, og eksperimenterede derfor i årene derefter med tiltag, der kunne bevare – og måske endda øge – kvaliteten i undervisningen. Skolen fandt især værdi i udvikling af digitale læringspakker for de enkelte uddannelsesforløb og gjorde derfor dette tiltag til en strategisk satsning for hele skolen. Læringspakkerne viste sig at give både en højere didaktisk bevidsthed hos underviserne og en større gennemskuelighed for eleverne.

Mine elever har været rigtig glade for det. Det er mit indtryk, at de oplever en større genkendelighed i den måde, forløbene og materialet er struktureret på

Underviser Om eleverne

Diskussionerne danner et godt fundament for videre tænkning, både i forhold til nye digitale undervisningsformer og til undervisning, der ikke nødvendigvis har noget med digitalisering at gøre. F.eks. skal vi nu til at arbejde med ’karakterdannelse’ på uddannelserne. Hvordan gør vi det? Det er meget lettere, når man har et didaktisk grundlag at tale ud fra

It-pædagogisk konsulent Om det didaktiske arbejde

Brug god tid på forventningsafstemning, så alle er enige om, hvad der skal ske, og ingen bliver forvirrede

Vicedirektør Om implementeringen

 

Læringspakker: En didaktisk bevidstgørelse af teamet

Rasmus Lyngsø Pedersen underviser på Mercantecs GF1 Mad og Sundhed. Han er også en af de digitale ’superbrugere’, der er centrale i implementeringen af skolens digitale strategi. Han oplevede, at udviklingen af læringspakker førte til fælles didaktiske overvejelser.

Tidligere brugte man elevplan som en form for materialebank, hvorfra man kunne hente diverse materialer frem, når man som underviser havde behov for det. Med overgangen til Moodle-platformen fik man en række nye muligheder, og samtidig kom der fra ledelsens side et krav om, at hvert team udviklede specifikke læringspakker, så lærerne i teamet i princippet kan træde til og overtage hinandens undervisning, hvis det er nødvendigt.

Fra skolens it-pædagogiske konsulent Kasper Hvelplund Overgaard kom der en ’ingrediensliste’ over læringspakkens indhold. Men det var op til hvert enkelt team at beslutte, hvilke konkrete materialer der skulle være til stede, og hvordan de skulle sammensættes.

Det gik meget hurtigt op for teamene, at det var en opgave, der både krævede, at man satte sig ind i Moodles tekniske muligheder, og at man trådte et skridt tilbage og gjorde sig nogle grundlæggende didaktiske overvejelser. Spørgsmål som: Hvad er læringsmålene? Hvordan sørger vi for, at der er progression i materialet og muligheder for differentiering? Hvordan evaluerer vi, og hvad kendetegner god evalueringspraksis? Og hvilken feedbackform vil vi arbejde med?

I teamet brugte man rigtig meget tid på sådanne didaktiske diskussioner og fik på den måde et fælles ståsted, der betyder, at man er nogenlunde enige om, hvordan man gør tingene, samtidig med at der er en vis fleksibilitet.

I dag introduceres nye kolleger som noget af det første til Moodle og de digitale læringspakker. Faktisk er der lavet en særlig læringspakke til nye kolleger, der indeholder et mini-kursus: Hvad kan en læringspakke, og hvordan gør man?

 

Rasmus Lyngsø Pedersen og GF1-elever

Læringspakker: Et fælles udgangspunkt med mulighed for individualitet

Læringspakkerne kan bruges umiddelbart, som de ligger på Moodle. Her er gennemarbejdede forløb med klar progression, mulighed for differentiering, osv. På den måde skal man ikke begynde forfra, hver gang man tager hul på et nyt undervisningsforløb. De grundlæggende tanker er gjort, og det sparer både tid og forberedelse.

Men man kan også som underviser kopiere enkelte temaer over i egen mappe og foretage justeringer. Måske vil man hellere bruge en anden artikel her, måske duer det foreslåede stof ikke til det hold, man har lige nu. Eller måske vil man lægge mere materiale ind.

På den måde ser Rasmus og kollegerne ikke læringspakkerne som statiske. De er et grundlag, man kan bruge umiddelbart eller bygge videre på. Læringspakkerne er et fast punkt på teammøderne, og her justeres de jævnligt. På den måde kan man hele tiden drage nytte af hinandens erfaringer og til stadighed have en fælles overordnet forståelse af et undervisningsforløb.

Ifølge Kasper er det meget forskelligt, hvordan de forskellige teams er gået til opgaven. Nogle har været superglade, mens andre har fundet det udfordrende. En faktor kan være teamstørrelse. På nogle uddannelser har det været en enkelt eller et par lærere, der har udviklet læringspakken. På andre har 6-7 kolleger skullet arbejde sammen, og så har flere kompromisser måske været nødvendige.

 

Læringspakker: Gennemskuelighed i elevernes læringsforløb

Undervisningen på GF1 er struktureret i projekter, og med læringspakkerne er alle projekter bygget op på samme måde. Der er en overordnet plan for det samlede forløb, og der er en detailplan for hvert delforløb. Eleverne kan derfor se progressionen og hvilket materiale, der skal bruges hvornår. På den måde kan de altid se, hvor de er nået til.

For Rasmus ser det ud til, at den gennemarbejdede struktur gør eleverne mere selvkørende. De er mere trygge i læringssituationen, og der er flere, der på forhånd orienterer sig i det stof, læreren har lagt ud til holdet. Det er lettere for eleverne at finde rundt i stoffet, og det er tydeligere, hvor de nøjagtigt er i forløbet. Det betyder også, at det er lettere for dem at samarbejde om opgaverne.

Eleverne skal selvfølgelig stadigvæk introduceres til et nyt tema. Men de kan også se en fordel i selv at sætte sig ind i noget af stoffet på forhånd. På den måde er der meget stor forskel fra før, hvor man arbejdede med elevplan, og hvor forløbet og materialerne var mere uigennemskuelige for eleverne.

Læringspakker og implementering af digitale strategier

For et par år siden besluttede man på Mercantec at lægge en digital strategi. Det var en ledelsesbeslutning, så på den måde har der ikke været nogen vej udenom for medarbejderne. Derfor har det været ekstra vigtigt, hvordan implementeringen er sket.

På skolen har det i høj grad været det, Rasmus kalder for ’ildsjæleprincippet’, der har været det bærende. Her er en gruppe undervisere gået foran og har afprøvet Moodle-platformen, lavet materialeeksempler og præsenteret det for kollegerne. Den gruppe er siden blevet til superbrugere, som kollegerne kan henvende sig til, når de har brug for vejledning.  Det har betydet, at man er kommet helt ned i praksis på en anden måde, og som underviser kan man også finde svaghederne i systemet. Et eksempel kunne ifølge Rasmus være Moodles muligheder for feedback, der kan være godt til nogle ting, men ikke til alt.

Superbrugere påtager sig især at være støtte for kollegaerne i forhold til teknologien. Men man arbejder også på skolen med ’digitale ambassadører’. De går et skridt videre og skal være frontløbere og sparringspartnere for deres kolleger med hensyn til, hvor og hvordan man helt generelt kan bruge digitale løsninger på en måde, der også giver didaktisk mening. For det er en hovedpointe på skolen, at man ikke skal digitalisere for digitaliseringens skyld, men fordi det giver mening.

Hele implementeringsprocessen blev overhalet indenom af corona-nedlukningen, hvor meningen blev helt konkret. Det var online undervisning eller ingen undervisning. I første omgang handlede det bare om at komme i gang, og her var det rigtigt rart, at man havde nogle gennemarbejdede forløb, så man ikke stod helt på bar bund. Læs mere om erfaringer fra en corona-tid på Mercantec her.

 

Eksempel på læringspakke

Eksempel på en læringspakke fra Mercantec

Indhold i en læringspakke

Gode råd fra Mercantec

• Vær skarpe på jeres definition af en læringspakke og på, hvad målet er med læringspakkerne

• Hav en klar struktur over, hvordan læringspakkerne skal se ud, og hvad de skal indeholde, inden I går i gang med at lave dem

• Tænk didaktisk fra starten, når I udvikler læringspakker. På den måde får I alle aspekter af undervisningen med

• Sæt tid af til at diskutere, udvikle og kvalificere læringspakkerne med andre undervisere evt. som et fast punkt på team- eller lærermøder

• Sørg for at læringspakkernes rammer sætter retning for lærernes planlægning og undervisning, uden at kvæle deres frihed og virkelyst

 

Vil du vide mere om Mercantec?

Mercantec er Viborg Kommunes største uddannelsesinstitution. Det er en kombinationsskole med en bred vifte af merkantile og tekniske uddannelser og med et stort efteruddannelsescenter. Skolen tilbyder uddannelser inden for HTX, HHX og EUX og har lige bygget en ny gymnasieafdeling.

Geografisk spreder skolen sig over Viborg, Bjerringbro, Skive, Hoverdal og Ulfborg. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere, og over 20.000 elever og kursister gennemfører årligt uddannelser og kurser.

Mercantecs digitaliseringsstrategi: Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på det digitale felt. Digitaliseringsstrategien danner således rammen for de fælles digitale pædagogiske indsatser rettet mod en stadig mere optimal læring, der understøttes af tidssvarende og differentierede læringsmuligheder for alle eleverne.

Otte indsatser til understøttelse af digitaliseringsstrategien:

  • Videndeling og it-faglig udvikling
  • Læringspakker
  • Digitale evalueringer
  • Digitale læringsforløb
  • Digital infrastruktur og udstyr
  • Digitale medier og læringsressourcer
  • Digital dannelse
  • Samarbejde med virksomheder

To af indsatserne har efterfølgende fået særligt fokus, nemlig ’Digitale læringsforløb’, selvinstruerende forløb til elevernes selvstændige arbejde og ’Læringspakker’ udviklet til lærernes planlægnings- og forberedelsesarbejde.

 

Læs flere eksempler fra praksis

Gå tilbage til katalogforsiden her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *