AI-assistent: Fra tale til tekst

Hvad kan du gøre med tale til tekst-funktionen?

Tale til tekst er en funktion, hvor computeren skriver, hvad du dikterer. Du kan bruge den i disse apps:

  • Word (Windows, MacOS, Word til internet, Word Mobile)
  • OneNote (Windows, MacOS)
  • Powerpoint (Windows, MacOS – du kan diktere både præsentationen og slidenoterne)
  • Outlook (Windows, MacOS, Outlook Mobile)

Du finder funktionen under Hjem ⮕ Dikter

 

Hvordan kan tale til tekst støtte din læring?
Hvis du har en elev, som har svært ved at skrive, kan tale til tekst hjælpe med at skrive fx opgave eller lektier. I skal dog være opmærksomme på, at indtaling ofte ikke giver færdige tekster, der lever op til skriftsproglige krav.

Eleven kan også bruge tale til tekst til at optage en samtale eller et interview i Word eller OneNote. Her får eleven en konkret tekst at arbejde videre med.

Her kan eleven bruge Copilot eller anden kunstig intelligens til at lave et referat eller et resumé af teksten.

 

Hvor kan du lære mere om tale til tekst?
Du kan finde en vejledning til, hvordan du bruger tale til tekst i Microsoft 365 på denne side: Dikter i Microsoft 365 – Microsoft Support.