Gratis ressourcer til din landsbrugsundervisning
Her får du overblikket over de bedste digitale ressourcer, der matcher dit fag og erhverv, og som samtidig er lovlige at hente og bruge.
Vi har lavet en side til dig, der gerne vil have et overblik over gratis medier, værktøjer og forslag til opgaver og aktiviteter, som du kan bruge i din undervisning. Vi guider dig til de steder på nettet, hvor du må hente og bruge indhold og fagrelevante værktøjer lovligt i din landbrugsundervisning.
Det hele foregår på adressen www.medierforalle.dk/landbrug
Herunder kan du få en introduktion til siden og alt det gratis guld, der gemmer sig på siden.
Siden rummer fire centrale retninger: Medier, tools og aktiviteter samt ophavsret.
Medier viser nogle af de mange medier, der kan være et godt råstof til din landbrugsundervisning eller arbejdet med den grønne omstilling. Mangler du et billede af et svin eller nogle kort med fosforudvaskning? Se hvad du fx kan hente af luftfoto, kort, billeder, film, tekst, data, 3D m.m. her
Tools viser nogle af de fagrelevante værktøjer, der kan bruges til bl.a. billedredigering, måling af køretider og simulering af atommodeller. Gå på opdagelse her
Aktiviteter er små konkrete undervisningsforløb og eksempler på, hvordan du kan bruge disse åbne ressourcer til konkrete opgaver eller besvarelser. Der er bl.a. aktiviteter til undervisning i grøn omstilling og bæredygtighed, som denne aktivitet Klimaklart landbrug. Se alle forslag til, hvad du kan bruge medier og værktøjer til her
Guiden til ophavsret giver mulighed for, at den enkelte underviser eller elev kan teste sin viden om ophavsret og åbne medier. Få viden og test dig selv på kildekritik og ophavsret her
Bag siden
CIU har i samarbejde med OpenDenmark udviklet www.medierforalle.dk/landbrug med det formål, at du skal kende de bedste digitale ressourcer indenfor landbrugsuddannelserne.
Skrevet den 28.07.23
Til forsiden
Til inspirationskataloget