Nyt netværk: Har du brug for at blive bedre til grundlæggende it?

Dato / Tid

8. september 2021 - 19. maj 2022

Kl. 13:30 - 15:30

Sted

Online og fysisk fremmøde i Odense.

Har du brug for at blive bedre til grundlæggende it? Og kunne du tænke dig at give din undervisning et digitalt og didaktisk boost? Så bliv en del af CIU’s nye netværk 'Tid til it' og bliv en endnu skarpere underviser.

En moderne faglærer behersker både fag, didaktik og teknologi. Er du stærk på alle tre felter? Hvis du er stærk på fag og didaktik, men mindre stærk på teknologi, så kom med i CIU’s nye netværk ‘Tid til it’. Hør mere om netværket herunder. Du kan tilmelde dig her.

 

Formålet med netværket er at arbejde med didaktisk relevant brug af it på erhvervsuddannelserne. Der bliver ingen langhårede forskningsoplæg. I stedet bruger vi tiden på at afprøve teknologier i ro og mag og diskutere teknologiernes didaktiske potentiale. Deltagerne skal være indstillede på en undersøgende tilgang samt enkle afprøvninger af teknologierne i undervisningen mellem mødegangene og til at videndele. Der er plads til alle spørgsmål.


Målet med netværket er:
• at du får kendskab til enkle teknologier, som du nemt kan bruge i undervisningen
• at du får en god fornemmelse for, hvornår it er en god idé i undervisningen
• at du føler dig mere sikker mht. at bruge it i undervisningen

Netværket er aktivt i hele skoleåret 2021/2022 og gratis at være en del af. Der er to hele dage med fremmøde, og ellers er vi sammen online på en række møder af to timers varighed en gang om måneden.

Du kan tjekke indholdet i netværket neden for. Du kan også bruge det som et pejlemærke for, om netværket er noget for dig. Teknologierne skal helst være nye for dig, og de fleste af dem har du endnu ikke afprøvet i en undervisningssammenhæng.

Mødedatoer i netværket
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved følgende datoer:

Online møder
Alle gange fra kl. 13.30-15.30
8. september, 6. oktober, 16. december, 19. januar, 17. februar, 9. marts og 19. maj

Fremmøde
Begge gange fra kl. 9-15
9. november og 5. april

Tilmeldingsfristen til netværket er den 1. september 2021.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til netværket?

Karin Eckersberg Specialkonsulent i CIU 2449 9921

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *