Kunstig intelligens
Få nøglen til en effektiv AI-implementering på din erhvervsskole, og vær med til at skabe endnu dygtigere elever i fremtiden.
Learning Factory 28:
Kunstig intelligens i uddannelsesverdenen
I denne Learning Factory får du en grundlæggende viden om kunstig intelligens (AI) og dens anvendelse i undervisningen. Vi udvikler færdigheder i at anvende AI-værktøjer og teknologier i praksis. Ved at kombinere viden og færdigheder vil du blive klædt på med de nødvendige kompetencer til at integrere og bruge AI hensigtsmæssigt på din skole.
Arbejdsformen vil være undersøgende og afprøvende, så der er mulighed for at eksperimentere med AI-værktøjer og teknologier i en pædagogisk sammenhæng og få hands on-erfaringer med at implementere dem i praksis.
Learning Factory – hvad er det?
Kender du ikke til CIU’s Learning Factories, så kan du læse mere om konceptet her.
Målgruppe og indhold
Alle på EUD med interesse for AI. Forløbet består af en fælles introduktion til AI, hvorefter deltagerne bliver fordelt i mindre grupper med målrettet indhold – alt efter om du er lærer, konsulent eller leder. I fællesskab bliver alle deltagere klogere på:
- Introduktion til konceptet kunstig intelligens og de forskellige typer af AI, der findes.
- Introduktion til forskellige AI-værktøjer, teknologier og praksisøvelser for at få en forståelse for, hvordan de kan anvendes på skolen.
- GDPR og datasikkerhed.
Læs mere om det målrettede indhold og læringsudbytte herunder i fold ud-boksene:
Læringsudbytte:
- Viden om anvendelsesmuligheder af AI i undervisningen og til forberedelse.
- Kompetencer til at anvende AI i eksisterende undervisning og til at facilitere elevernes læring.
- Færdigheder i at arbejde med forskellige AI-værktøjer og anvende i egen praksis.
- Færdigheder i at tænke kritisk omkring anvendelsen af AI i undervisningen, og kompetencer til at vurdere hvorvidt og hvordan teknologien skal anvendes i egen praksis.
Eksempler på produktmuligheder:
- Udvikle undervisningsmateriale, du kan bruge i din undervisning
- Udvikle prompts til forberedelse, opgaver, cases, eksamen, læreplads osv.
Læringsudbytte:
- Viden om og overblik over tilgængelige og anvendelige AI-værktøjer til din skole.
- Kompetencer til at arbejde med forskellige AI-værktøjer og få en forståelse for, hvordan de kan anvendes på din skole og i din egen praksis.
- Færdigheder i at tænke kritisk omkring anvendelsen af AI, og kompetencer til at vurdere hvorvidt og hvordan teknologien skal anvendes i egen praksis.
Eksempler på produktmuligheder:
- Udvikle et koncept og materialer for kapacitetsopbygning i egen organisation.
- Udvikle prompts til opgaver, cases, eksamen, læreplads osv.
Læringsudbytte:
- Viden om love og regler for anvendelse af AI i undervisningen
- Viden om og sparring på algoritmeledelse
- Kompetencer til at arbejde med forskellige AI-værktøjer og få en forståelse for, hvordan de kan anvendes på din skole og i din egen praksis.
- Færdigheder i at tænke kritisk omkring anvendelsen af AI, og kompetencer til at vurdere hvorvidt og hvordan teknologien skal anvendes på din skole.
Eksempler på produktmuligheder:
- Udvikle politik, principper eller procedure for anvendelse af AI i undervisningen
- Tilpasning af eksamensformer og pædagogisk didaktisk grundlag i forhold til bekendtgørelser
Tilmelding
Forløbet er gratis for ansatte på erhvervsskoler, og pladser på forløbet tildeles efter først-til-mølle-princippet. Du tilmelder dig via linket her i Microsoft forms.
Vigtige datoer
Forløbet har fire fabriksdage og tre online sparringsmøder:
Fabriksdage: 9/1, 7/2, 7/3, 16/4 2024. Alle dagene er fra ca. 9.00-15.30 med fremmøde i Odense.
Online sparringsmøder: 24/1, 26/2, 27/3 og 30/5 2024 (ca. kl. 14.00-15.30).
Derudover er der online fællesmøde for deltagernes ledere den 25/1 og den 28/3 2024 kl. 14.00-15.00, hvor formålet er at give lederne indsigt i forløbet, sikre lokal forankring på skolerne samt opbakning til deltagernes arbejde.
Praktisk information
Det er gratis for ansatte på erhvervsskoler at deltage. Man skal forvente, at der skal afsættes ca. 72 timer pr. deltager til deltagelse i forløbet inkl. fabriksdage, online sparringsmøder og arbejde på skolen mellem fabriksdagene.
Hvad mener tidligere deltagere?
I en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut oplever Learning Factory-deltagere forløbene som meget givende, fordi der bl.a. gives faglige input, sparring og egentlig udviklingstid hjemme på skolen. 24 ud af 25 deltagere vurderer, at deres skole har fået et relevant udbytte af forløbene.
Mød tidligere deltagere i videoen herunder, og hør om deres, skolens og elevernes udbytte.
Se også
- Vores udbud af mini-Learning Factories
- Find det CIU-netværk, der passer til dig
- Mere viden om Learning Factories
Skrevet den 28.07.23
Til forsiden