Mini-Learning Factory om
podcast i undervisningen

Hvad er en mini-Learning Factory?
En mini-Learning Factory er et kort udviklingsforløb, der afvikles på egen skole. Formålet er opbygning og samskabelse af ny viden og udvikling af konkrete løsningsforslag til brug for lige præcis jeres specifikke skole. Læs en uddybende beskrivelse af konceptet og afvikling af forløbet her.

 

Hvorfor en mini-Learning Factory om podcast?
Podcast er populært, og mange unge er glade for mediet. Men hvad er det lyden kan i undervisningen? Hvordan og hvornår kan mediet indgå meningsfuldt i undervisningen? Det beskæftiger vi os med i denne mini-Learning Factory. Vi fokuserer både på podcast som vidensindhold i undervisningen og som læringsredskab, når eleverne selv producerer podcast.

 

Hvordan organiseres forløbet?
Denne mini learning factory kan tones efter skolens ønsker og behov. En nærmere planlægning af forløbet sker i fællesskab mellem skolen og CIU. Der kan fx være fokus på:

  • at didaktisere forløb, der inddrager eksisterende podcasts i undervisningen
  • at producere podcast til brug for undervisningen
  • at arbejde med podcast som et læringsværktøj (eleverne producerer podcast i undervisningen)

Ønsker skolen at producere podcast, må skolen påregne at afsætte tid og ressourcer til dette.

 

Mål og indhold
Målet er, at deltagerne udvikler kompetencer til at inddrage podcast meningsfuldt i undervisningen. Fabriksdagen er en blanding af vidensinput og arbejde med egen undervisning. Vidensinput omhandler:

  • Didaktik – Lydmediets forcer og planlægning af undervisning
  • Teknik – hvad kræver det at inddrage podcast i undervisningen?

 

Udbytte?

På underviserniveau:

  • Viden om podcast og hvad mediet kan i en undervisnings- og læringssammenhæng
  • Mulighed for at videreudvikle hele eller dele af et undervisningsforløb eller en læringsaktivitet

På skoleniveau:

  • Input til den løbende udvikling af undervisningen
  • Input til det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag

På elevniveau:

  • Med en meningsfuld brug af lyd/podcast i undervisning, bliver eleverne også vindere


Tilmelding
Der er løbende tilmelding til CIU’s mini-Learning Factories. Skolen tilmelder sig et forløb ved at skrive til Karin Eckersberg, der er ansvarlig for afviklingen af denne mini-Learning Factory om differentiering med film og podcast.

Karin Eckersberg

Tilmelding og spørgsmål til denne mini-Learning Factory

Karin Eckersberg
Chefkonsulent i CIU