CIU og NCE udbyder et nyt kompetencegivende forløb, hvor deltagerne styrker deres undervisning med et diplommodul i Erhvervspædagogik gennemført som en Learning Factory.

OBS: Det er ikke muligt at tilmelde sig forløbet længere

Mere praksisrelateret undervisning med it

CIU har indgået et samarbejde med Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) med det formål at kombinere et valgmodul på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP) med en Learning Factory. Målet er at forstærke koblingen mellem teori og praksis for den enkelte deltager og bidrage til skolens samlede digitale kapacitetsopbygning.

I forløbet tager vi udgangspunkt i et problem, du oplever i din praksis. Det kan fx være udfordringer med at undervise online i værkstedsundervisningen eller feedback. Du bliver understøttet i at udvikle en konkret og brugbar løsning på problemet via praksisnær undervisning, tæt sparring og dialog med din skole og din branche/sektor.

I fællesskab undersøger vi, hvordan it og digitale redskaber kan bidrage og være en del af løsningen. Denne it-baserede løsning på dit problem kalder vi et Learning Factory-produkt, og du vil kunne anvende det direkte i undervisningen bagefter og dele det med dine kollegaer. Det kræver ingen særlige it-forudsætninger at deltage i forløbet. Vi udvikler dine it-kompetencer i takt med, at vi udvikler en løsning på dit problem.

 

Udbytte

• Øgede digitale kompetencer.
• En konkret løsning på et problem fra din daglige undervisning. It er en del af løsningen.
• Kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og reflektere over praksisnær undervisning.
• Et arbejdsfællesskab på tværs af uddannelser, hvor du udvikler netværk, deler erfaringer og afprøver ideer i egen praksis.

 

Mere om forløbet

Læs mere om det kombinerede Learning Factory- og DEP-forløb herunder eller åbn invitationen i PDF-format her.

Praktisk info

Forløbet er åbent for alle.
Afvikles i trekantsområdet i efteråret 2021
Forløbet kombinerer valgmodulet ‘Praksisrelateret undervisning’ fra DEP med en Learning Factory.

Start- og slutdato
16. aug. 2021 – 29. sep. 2021

Tilmeldingsfrist
17. jul. 2021

Hvornår
Heltidsforløb.
Opstart: 19. aug.
Undervisning.: 20. aug., 30. aug., 31. aug., 9. sept., 10. sept.

Pris
12.300 kr.

ECTS
10-point (Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik)

Tilmelding
Tilmeld dig her

 

Hvad er en Learning Factory?

Siden 2019 har CIU som videnscenter gennemført en lang række Learning Factories, som er et nyt produktorienteret, praksisorienteret læringsformat særligt udviklet til EUD. Forløbet består af:
• 4 fabriksdage, hvor vi finder ud af, hvilket praksisrelateret problem vi skal arbejde med, bliver klogere på det og derefter udvikler it-baserede løsninger.
• 4 mellemliggende arbejdsfaser med aktiviteter på egen skole, eksperimenter med it, kontakt til sektor/branche m.m.

Bliv klogere på konceptet og udbytte her:
Hvad er en Learning Factory?
Tidligere Learning Factory-deltagere fortæller
Eksempler på Learning Factory-produkter

 

Særligt for ledere

Sideløbende med undervisernes kompetenceudvikling er det målet, at forløbet bidrager til en digital kapacitetsopbygning på skolen via en tæt ledelsesinvolvering med:

• Fokus på hvordan forløbet kan understøtte skolens strategi og fælles pædagogisk og didaktiske grundlag
• Lederwebinarer med oplæg og videndeling om forankring og implementering af digitale læringsprodukter
• Inspiration til etablering af online læringsrum herunder hybride
• Input til skolens arbejde med praktikpladsansøgninger

Hvem står bag forløbet?

Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) har som videnscenter udviklet og gennemført en lang række Learning Factories, som er et nyt produktorienteret, praksisorienteret læringsformat.

Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) er et videnscenter for erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole. Det er NCE, der står for diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, og sammen har de to videnscentre udviklet et kombineret DEP- og Learning Factory-forløb.

 

Har du spørgsmål? 

Kontakt CIU:
Anne Mette Lundstrøm, annemette@ciuud.dk, 2089 6619

Kontakt KP:
Christina Hartmann Nielsen, chhn@kp.dk, 5138 0381

 

Gå tilbage til forsiden her